Fordej:
160 g italiensk hvedemel
1 dl vand
20 g gær
Gærne opløses i vandet og melet køres i med en håndmixer med dejkroge-
dejen stilles i køleskab i en skål dækket til med film.
Dej:
330 g italiensk hvedemel
250 g durumhvede
10 g salt
½ l vand
Fordejen tilsættes vand og 2 slags mel og æltes med dejkroge til en fast masse. - den skal dog stadig være klistret. Saltet tilsættes og dejen æltes i 10 min - kan selvfølgelig også laves på en køkkenmaskine.
Når dejen slipper kanterne i skålen efter 10 min, men stadig er blød og klistret, hæver den i 1½ time.
Dejen formes til 2 brød uden at slå luften ud af dejen.
Bages i en 250 grader varm ovn. Jeg stiller gerne en bradepande med vand i bunden af ovnen, så brødene bages med damp.
De bages i 20 min eller til de er gyldne og sprøde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar