lørdag den 16. juli 2011

Hjemme fra Toscana - og en udsøgt toscansk middag.....

Så er hele familien tilbage fra 3 ugers varm ferie i Toscana. Vi har nydt varmen, vandet, poolen, de italienske is, hinanden og ferien i fulde drag og mentalt er vi vist ikke helt parate til den barske hverdag.

Men når man er i Toscana hører der selvfølgelig også godt mad til - ikke at vi synes at vi oplevede de helt store kulunariske udfoldelser, men på vores sidste ophold på en vingård, der hedder Il Greppo fik vi en enestående autentisk toscansk middag lavet af Mama selv i det rustikke italienske landkøkken.



Forretten var en tallerken med pølse, skinke, tomat ost og hvidløgsbrød - ganske enkelt men fantastisk..


Til næste ret - secondi fik vi hjemmelavet pasta med ragu, som havde ståret og snurret i mamas køkken fra ved 6 tiden om morgenen - selvfølgelig med frisk revet parmasan på...


Til hovedret fik vi 2 slags kød der var tilberedt sammen - svine og kalvekød med dejlige krydderier. Som tilbehør var der kogte bønner og zucchinier stegt i hvdiløg og olie..




Til desseret fik vi hjemmelavet italiensk is overhældt med Vino Santo og hjemmelaved biscottier til - uhmmmm.....


Ja det var en dejlig oplevelse at prøve det ægte italienske køkken på nærmeste hold - det kan stærk anbefales...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar