mandag den 16. maj 2011

Faste læsere

Kære læsere!

Jeg kan se på mine statusopdateringer, at der er rigtig mange interesserede læsere, som kigger på min blog hver dag - ej hvor er jeg glad for det - det er ret overvældende, at så mange gider at se, hvad jeg går og finder på i mit køkken :-)

Jeg ville blive utroligt glad, hvis nogen af jer havde lyst til at melde jer ind som faste læsere af min blog - det kan man gøre ude i højre side af bloggen under "faste læsere".

Som fast læser kan du nemt følge med i, hvad jeg skriver og du kan hele tiden få nye ideer til mad i hverdagen.

Jeg håber, at se flere faste læsere her på bloggen i fremtiden - og jeg skal nok anstrenge mig for at skrive om det mad jeg går og laver, så det bliver inspirerende og spændende at følge med i!

Mange forårs hilsner
Olga


Kylling i rabarber - meget forårsagtigt!

Inspirationen til denne ret fandt jeg på arla.dk - og lavede den så lidt om til min smag.

Jeg vil sige at man skal være vild med rabarber og deres syrlighed, men ellers en meget forårsagtig og dejlig ret.

500 g kyllingefileter
1 tsk groft salt
10 g smør
1 fed hvidløg
2 dl Madlavningsfløde 18%
1½ spsk flydende honning
1 hønseboullionterning
1 spsk sød chilisauce
½ dl fintklippet purløg
300 g rabarber i mindre stykker

Ris
peanuts

Rens kyllingefileterne, del hver filet i 3 og drys dem med salt. Lad smørret blive gyldent i en pandetilsæt hvidløg  og brun kyllingestykkerne ca. 1 min. på hver side i hvidløget.

Kom dem i et ovnfast smurt fad.

Rør fløde, honning, hønseboullion og chilisauce godt sammen. Kom purløg og rabarber på kyllingestykkerne og hæld flødeblandingen over. 

Bag kyllingen i ovnen i ca. ½ time ved 200 grader til kyllingen er gennemstegt.

Serveres med ris og peanuts og en god salat.



Yggenyk kager

Her hjemme er yggenyk kager altid populære - alle kan være med til at lave dem og det tager ingen tid og de smager fantastisk. Jeg husker selv, da jeg i 2. klasse læste om yggenykkerne og der så var en opskrift i bogen - de skulle prøves og har hængt ved siden :-)

250 g smør eller margarine - jeg bruger halvt af hver
175 g sukker
1 æg
400 g mel
200 g mørk chokolade i små tern

Fedstoffet smeltes eller blødgøres og røres sammen med sukker og æg. Mel og chokolade tilsættes og dejen sættes på bagepladen med en ske i små klumper - de flyder lidt ud når de bages.

Ovnen sættes på 200 grader og kagerne bages i ca. 10 minutter til der gyldne og sprøde.


tirsdag den 3. maj 2011

Pizzasnegle med pikantost og skinke

De her pizzasnegle har mange år på bagen- jeg startede med at lave dem for ca 12 år siden de pigerne var helt små og skulle have børnehaven hjem til fødselsdag. Så fandt jeg på at rulle pizzaen til snegle istedet for - så var den nemmere for de små børnefingre at håndtere. Jeg har jo selv en ide om at jeg har opfundet pizzasneglen, men det er der sikkeret også andre der mener at de har - men dengang jeg startede med at lave dem var der ingen andre der gjorde det - så i hvert fald har jeg opfundet dem i min egen omgangskreds ;-)

50 g gær
4 dl lunkent vand
3 spsk olie
3/4 tsk salt
450 g mel - gerne pizzamel

1 bæger pikantost - jeg tror der 200 g i...
2 pakker skinkestrimler
revet ost - ca. 100 g
lidt oregano til at drysse over

Gæren opløses i det lunkne vand og salt, oæie og mel æltes i.

Dejen hæver mindst i en halv time, men gerne i flere timer.

Dejen rulles ud på et meldrysset bord til en firkant der ca. er ½ cm tyk.

Pikantosten smøres ud over dejen og skinke og ost drysse ud over i et jævnt lag.

Dejen rulles sammen til en roulade og skæres i passende stykker - ca. 21 cm i bredden.

Sneglene drysse med oregano.

De bages i ovnen ved 200 grader i 20 - 25 minutter til de er gylden og sprøde.

Uhmm, jeg elsker dem, ungerne elsker dem og ja alle jeg kender elsker dem....

OG så er det fantastiske at have med i madpakken med en god salat til eller bare nogle dejlige tomater, agurker og gulerødder...



onsdag den 27. april 2011

Fragilite kage

I morgen skal jeg have kage med på arbejdet. Jeg faldt over en opskrift på Arla.dk, som jeg har tilpasset mine behov...

4 æggehvider
170 g sukker
1½ tsk vnille

190 g smør
170 g sukker
4 æggeblommer
2 dl mælk
170 g hvedemel
4 tsk bagepulver
200 g hakkede smuttede mandler

Creme
5 dl piskefløde
1 spsk bailey
1 tsk nescafe pulver
1 tsk kogt vand


Beklæd en bageplade med bagepapir, smør den med smør og sigt lidt mel henover.

Æggehviderne piskes næsten stive ogvanillen tilsættes. Sukkeret tilsættes lidt efter lidt. Piskes til en luftig sej masse.

I en anden skål piskes æggeblommer, smør og sukker hvidt og cremet.

Rør mælken i dejen og tilsæt mel og bagepulver til massen. Rør massen til en lind dej der smøres ud på bagepladen, ca. 4 cm fra kanten hele vejen rundt.

Fordel forsigtigt marengsmassen over dejen. 

Drys de hakkede mandler over og bag kagen midt i ovnen ved 190 grader i ca. 25 minutter til kagen er bagt og gylden.

Kagen køles helt af. Deles på midten og lægges sammen med flødeskum som er smagt til med bailey og kold kaffe. Skæres forsigtigt i små snitter med en super skarp savtakket kniv.



Rabarberkompot af nye rabarber

I påsken fik jeg nogle nye fine rabarber stilke af min mor, samt hendes bud på hvordan jeg kunne tilberede dem...

350 g rabarberstængler
150 g rørsukker

Rabarberene skæres i mindre stykker og lægges i et ildfast fad. Rørsukkeret drysses over og fadet sættes i ovnen ved 200 grader i 40 minutter til sukkeret er smeltet og rabarberne er kogt møre i sukkeret.

Serveres til alt lyst kød - jeg serverede det til min dejlige ølkylling.

Grillet Ølkylling - eller pipfugl på dåse

Det her er en af vores yndlings spiser i sommer tiden - grillet kylling med smag af en masse krydderurter og øl - en dejlig sprød kylling med meget saftigt smagfuldt kød.

En hel kylling - 1200 eller 1600 gram eller hvad man nu lige synes passer til familien.
½ dåseøl
2 fed hvidløg
friske krydderurter - jeg brugte salvie, rosmarin, oregano og timian - det smager også helt fantastisk med citronmelisse i, men den er desværre ikke kommet op af jorden endnu.
salt til kyllingens skind

Øllen åbnes og halvdelen af øllen hældes i et glas - til min mands store fornøjelse - det skal nemlig ikke bruges, så det drikker han mens han griller...

Hvidløgenen skæres i skiver og puttes ned i øllet. Krydderurterne skylles og stoppes ned i øldåsen.

Kyllingen duppes godt med salt  og den sættes på dåsen - altså dåsen sættes op mellem lårene, så kyllingen nærmest står op.

Kyllingen grilles under låg på en kuglegrill med indirekte varme fra kullene - husk at sætte en bakke under til saften der drypper ned. Kyllingen steger i 1 times tid indtil den er meget sprød og gylden og selvfølgelig gennemstegt.

Serveres med nye kartofler , salat og som jeg gjorde i dag med rabarberkompot lavet af nye rabarbere. - opsriften komme i næste indlæg.