søndag den 13. marts 2011

Culotte steg med jordskokkegratin, bagte tomater, små kartofler og salat

En dejlig lørdags mad - culotte- dejlig rød inden i og med skønt tilbehør af jordskokkegratin, honningbagte tomater, rosmarinkartofler og en dejlig salat...

Culottten steger jeg sådan her:
Stegen gnides i hvidløg, salt og peber - peberet kun i bunden

Sættes i en bradepande og kommer i ovnen ved 175 grader i 20 min. Derefter tages den ud i 20 min og hviler under sølvpapir og så igen ind i 20 min og hviler tilsidst i 20 min igen. Jeg snød lidt med minutterne fordi jeg kan godt lide den godt rød, men når man overholder de 20 minutter bliver den fint rosa....




Til kødet serverede jeg jordskokkegratin Se opskrift under tilbehør, små honningbagte tomater - cherry tomater skåret i halve og dryppet med en blanding af lidt honning, olie og salt og peber.

Tomaterne bages også sammen med culotten i ovnen i ca. 40 minutter.

Sidst men ikke mindst, var der også små ovnbagte rosmarinkartofler til og en god salat.....og åh ja- en god gang pesot af basilikum Se opskrift under tilbehør




fredag den 11. marts 2011

Tomatsauce til fiskefrikadeller

Mine børn har altid spurgt om jeg ikke kunne lave en tomatsauce til fiskefrikadellerne - de må jo have fået det et eller andet sted, jeg plejer at servere andre ting til fiskefrikadellerne, men nu prøvede jeg så at lave en tomatsauce til og den kom til at være sådan her..

1 løg hakket i tern
1 fed hvidløg
lidt margarine til svitsning af løg
1 dåse flåede hakkede tomater
½ dl hvidvin
½ tsk timian
½ tsk oregano
1 maggitern
1 tsk sukker
salt og peber

Det fint hakkede løg og hvidløg svitses i lidt margarine til de er gennemsigtige.

Hvidvinen tilsættes og det hele koger lige i gennem i at par minutter.

Tomaterne og krydderier tilsættes og saucen småsimrer i ca. 15 minutter - smages til med salt og peber.

Jeg serverede som sagt fiskefrikadeller til med ris, dampede porrer og grøntsager.


Stuvede ærter og gulerødder

Det her en af de klassiske og min kære mand elsker at få stuvede ærter og gulerødder, så her kommer opskriften...

1 pose frosne ærter og gulerødder
vand der dækker grøntsagerne
1 hønseboullionterning
30 g margarine
3½ spsk mel
1½ dl mælk - evt. halvt mælk og halvt fløde
salt og peber

Ærterne og gulerødderne dækkes med vand og hønseboullionterningen tilsættes. Sættes til at koge og når det koger står det ca. 5 min.

Vandet hældes fra grøntsagerne op i en skål og grøntsagerne hældes i en anden skål.

Margarinenen smeltes og melet røres i til en melbolle. Melbollen spædes op med mælken og kogevandet fra grøntsagerne tilsættes lidt efter lidt til stuvningen har en god konsistens - den skal hænge sammenog må ikke være for tynd - men heller ikke for tyk.

Grøntsagerne tilsættes og det hele smages til med salt og peber.

Jeg serverede det til ovnstegte frikadeller  Se opskrift under hovedretter  og med en masse grøntsager og kogte kartofler.


søndag den 6. marts 2011

Fastelavnsboller med pistaciemasse og hindbærskum

I dag skulle der laves fastelavnsboller, så jeg lavede dem jeg laver hver eneste år - boller med creme i og så var det tid til at prøve nogle nye også...

Det blev til en slags prinsessedrøm af en fastelavsbolle, - dejlige lette og luftige, men ikke helt kaloriefri!!!

Vandbakkelser 24 stk.
4 dl vand
100 g margarine
200 g mel
½ tsk salt
6 æg

Hindbærskum:
3 dl piskefløde
200 g hindbær - jeg brugte frosne fra egen have - i disse tider kan man vist ikke være for forsigtig
50 g sukker

Pistaciemasse - brugt måske lidt under 100 g

Glasur:
100 g flormelis
hindbærsaft

Vand og margarine koges sammen og gryden tages af varmen.

Melet røre i og dejen røres sammen til den er blank og slipper gryden.

Æggene piskes i et ad gangen med en håndpisker.

Dejen skal være så fast, at den ikkke flyder ud når man sætter den på bagepladen.

Vandbakkelserne må ikke stå for tæt, da de hæver meget.

Bages i ovnen ved 200 grader i 25 minutter - de første 15 minutter må ovnene ikke åbnes, da vandbakkelserne let kan falde sammen.

Hindbærskum:
Fløden piskes til flødeskum.

Hindbærrenen moses med en gaffel sammen med sukkeret.

Væden hældes fra - det bliver en fantastisk saft - gem noget til glasuren!

De mosede hindbær vendes i flødeskummet til en dejlig lyserød skum.

Glasur:
Flormelisen røres med hindbærsaft til en dejlig lyserød glasur.

Vandbakkelserne flækkes og fyldes med lidt pistaciemasse i bunden og en god klat hindbærskum.

Låget lægges på og glasuren lægges på toppen af fastelavnsbollen.







Det var så cremebollerne Se opskriften under kager

onsdag den 2. marts 2011

Langtidsstegte herregårdskoteletter

Jeg har haft disse store koteletter liggende i fryseren i et stykke tid og har ikke rigtig vidst hvad jeg skulle stille op med dem - så fik jeg den ide, at de måske kunne langtidssteges, så det har jeg prøvet at gøre sådan her...

5 herregårdskoteletter
lidt hvedemel
4 stænger blegselleri
2 stoer gulerødder
1 persille rod
1 stort løg
1 dåse hakkede flåede¨tomater
1 dl vand
1 dl hvidvin
1 tsk sukker
2 fed hvidløg
lidt fedtstof
2 hviste timian
1 hvist rosmarin
2 maggitern
salt og peber
1 dl fløde

Tilbehør
kogte ris

Grøntsagerne skæres i små tern og sauteres i lidt fedstof på en pande.

Grøntsagerne tages af panden og koteletterne, som er vendt i hvedmelet brunes i lidt fedstof på panden.

Koteletterne lægges i et smurt ovnfast fad og dækkes med de sauterede grøntsager, hakkede tomater, hvidvin og vand.

Maggiternene smuldres ud over grøntsagerne og der drysses med salt, sukker og peber.

Timinan og rosmarinkvistene stikkes ned mellem koteletterne.

Fadet sættes midt i ovnen og steger ved 150 grader i 2½ time. Når der er en ½ time tilbage tilsættes fløden, som varmer med i den sidste halve time.

Køddet bliver dejligt mørt og lige til at skille fra hinanden med gaflen - uhmmm...

Serveres med kogte ris og evt. gremolata Se opskrift under tilbehør


Rodfrugtsuppe

Min ældste datters opskrift på rodfrugtsuppe ser sådan her ud.....

1 stor gulerødder
1 stor persillerødder
1 pastinakker
4 jorskokker
5 mellemstore kartofler
½  knoldselleri
1 porrer
1 løg
1 liter hønseboullion
1 dl fløde

Tilbehør
ristet bacon
creme fraiche
hakket persille
noget godt flute

Alle rodfrugterne skrælles og skæres i mindre tern.

Koges møre i hønseboullionen og blendes når de er helt møre.

Fløden tilsættes og suppen smages til med salt og peber.

Servereres med en klat creme fraiche, ristede bacontern, hakket persille og flutes eller evt. hvidløgsbrød.

............. En fremragende sund suppe................

tirsdag den 1. marts 2011

Tærte med spinat, champignon, porrer, kylling og feta

Jeg fik lavet en rigtig god tærte - lidt ud af hovedet og med inspiration fra flere forskellige tærter...

Mørdej:
225 g mel
150 g smør
3 spsk vand

Fyld:
250 g friske spinatblade
2 fed hvidløg
10 g smør
250 g champignon
1 stor porrer i tynde strimler
200 g kyllingefilet
100 g feta skåret i tern
3 æg
2 dl creme fraiche
1 dl fløde
½ hønseboulliontern
salt og peber
150 g revet ost

Smørret smuldres i melet og vandet tilsættes til at samle mørdejen. Når den er glat og fast lægges den i køleskabet i ½ times tid.

Spinaten skylles grundigt. Smørret smeltes og de 2 hvidløg svitses i det og efter ½ minuts tid tilsættes spinaten. Den varmes med til den er faldet helt sammen - krydres med salt og peber.

Kyllingen skæres i små tynde stykker og steges let på en pande evt. med lidt hvidløgssalt.

Champignon og porrer renses og skæres i tynde skiver og strimler.

Æg, creme fraiche og fløde blandes med den smuldrede hønseboullionterning og salt og peber. Den revede ost tilsættes blandingen.

Mørdejen rulles ud og lægges i et smurt ildfast tærtefad.

Dejen prikkes med en gaffel og forbages i en varm ovn i 15 min.

Dejen tages ud af ovnen og spinaten spredes ud over den. Porrerstimler lægges i næste lag og dernæst kýllingestykkerne og tilsidst champignon.

Fetaen drysse ud over tærten og tilsidst hældes æggeblandingen over.

Tærten bages i ca. ½ time til den er dejlig gylden og sprød.

Den serveres sammen med en god salat.