Jeg fik lavet en rigtig god tærte - lidt ud af hovedet og med inspiration fra flere forskellige tærter...
Mørdej:
225 g mel
150 g smør
3 spsk vand
Fyld:
250 g friske spinatblade
2 fed hvidløg
10 g smør
250 g champignon
1 stor porrer i tynde strimler
200 g kyllingefilet
100 g feta skåret i tern
3 æg
2 dl creme fraiche
1 dl fløde
½ hønseboulliontern
salt og peber
150 g revet ost
Smørret smuldres i melet og vandet tilsættes til at samle mørdejen. Når den er glat og fast lægges den i køleskabet i ½ times tid.
Spinaten skylles grundigt. Smørret smeltes og de 2 hvidløg svitses i det og efter ½ minuts tid tilsættes spinaten. Den varmes med til den er faldet helt sammen - krydres med salt og peber.
Kyllingen skæres i små tynde stykker og steges let på en pande evt. med lidt hvidløgssalt.
Champignon og porrer renses og skæres i tynde skiver og strimler.
Æg, creme fraiche og fløde blandes med den smuldrede hønseboullionterning og salt og peber. Den revede ost tilsættes blandingen.
Mørdejen rulles ud og lægges i et smurt ildfast tærtefad.
Dejen prikkes med en gaffel og forbages i en varm ovn i 15 min.
Dejen tages ud af ovnen og spinaten spredes ud over den. Porrerstimler lægges i næste lag og dernæst kýllingestykkerne og tilsidst champignon.
Fetaen drysse ud over tærten og tilsidst hældes æggeblandingen over.
Tærten bages i ca. ½ time til den er dejlig gylden og sprød.
Den serveres sammen med en god salat.
add!
SvarSletmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmm:)lækkert:)
SvarSletTaaaaaakkkk ;-)
SvarSlet