tirsdag den 1. februar 2011

Rodfrugtmos

Uhmmm en dejlig let og luftig mos, som hele famiien kunne lide..

Til 5 personer

2 store pastinakker
2 store persillerødder
3 - 4 gulerødder
10 mellemstore kartofler
2 fed hvidløg
2 spsk smør
½ spsk æbleeddike
salt og peber

Alle grøntsagerne skrælles og skæres i mindre tern.

De koges i rigeligt vand til de er godt møre.

Kogevandet hældes fra - gem evt. lidt, hvis mosen skal spædes lidt op.

Rør de kogte grøntsager og smør med en elpisker, så der kommer godt med luft i mosen.

Smag til med salt og peber.



Jeg serverede en rest af noget kyllingegryde og frisk revet parmesan til....

lørdag den 29. januar 2011

Pannacotta med friske bær og karamelsauce

Til 7 personer

7½ dl piskefløde
korn af 2 stænger vanilie
7 spsk sukker
6 blade husblas


Karamelsauce:
150 g sukker
3-4 dl vand
½ dl piskefløde


Varm langsomt fløden op i en tykbundet gryde med vaniliekorn og -stang samt sukker. Lad det koge ved svag varme og uden låg i ca. 15 min.

Læg husblassen i blød i koldt vand i ca. 10 min.

Flyt gryden fra varmen, tag vaniljestangen op og tilsæt den udblødte husblas. Rør i cremen til husblassen er helt opløst.

Hæld cremen i 7 skåle eller forme - jeg brugte kaffekopper - skyllet med koldt vand. Stil dem tildækket i køleskabet i mindst 4 timer eller til de er faste og kan vendes ud - jeg vendte dem ikke ud, men serverede dem i kopperne - det synes jeg ser godt ud....

Karamelsauce:

Varm sukkeret på en pande til det bliver lysebrunt.

Tilsæt vandet og rør til sukkeret igen er smeltet.

Tilsæt fløden og rør til saucen har en ensartet konsistens.

Server med biscottier Se opskrift under desserter og friske bær - her brugte jeg jordbær og blåbær.



Biscotti med mandler

Disse dejlige italienske kager, super nemme og hurtige at lave og så er der ikke noget fedstof i - så kan det jo næsten ikke være bedre....

150 mandler med skal
250 mel
250 sukker
reven skal af ½ citron
vanilie fra 1 stang vanilie
½ tsk bagepulver
2 æg
evt. 1 spsk væde, hvis dejen mangler væske

Forvarm ovnen på 180 grader. Bred mandlerne ud på en bageplade med bagepapir og sæt dem i ovnen i 10 minutter, til de får lidt farve. Lad dem køle helt af.

Bland det meste af melet med sukker, citronskal, vanilie og bagepulver i en stor skål. Resten af melet gemmes til æltning.

Pisk æggene sammen og hæld de sammenpiskede æg i melet. Ælt dejen med hænderne til den er sammenhængende og blød.

 Ælt de hele mandler i dejen.

Tril dejen til stænger der er ca. 6 cm. brede og 3 cm. høje. Læg dem på bageplader med god afstand.

Bag dem midt i ovnen ved 180 grader i 15-20 minutter.

Tag stængerne ud af ovnen og skær dem i 2 cm. brede skvier på skrå, mens de endnu er varme. Sæt kagerne i ovnen igen med snitfladen opad. Skru ned på 100 grader og bag dem i 5-7 minutter eller til de er tørre og sprøde.

Lad kagerne køle helt af på en bagerist.

Opbevares i en tætsluttende kagedåse.



onsdag den 26. januar 2011

Champignonsuppe med kylling

I dag skulle det gå lidt hurtigt med afgtensmaden, så valget faldt på denne her champignonsuppe fra Karolines køkken - jeg har ændret lidt på den, så den passede til det jeg gerne ville have ud af den..

Flutes'ene var fra Føtex bageren - de koldhævede - de er altid gode i en håndevending


Hovedret til 4

50 g smør
3 store fed hvidløg
500 g champignoner i skiver
1 spsk hvedemel
1 liter hønsebouillon
½ liter hvid mælkesauce 4%, fx fra Karolines Køkken
500 g kyllingebryst i strimler
1 tsk groft salt
friskkværnet peber
2 dl klippet frisk purløg eller persille

Flutes

Smelt smørret i en stor gryde ved kraftig varme, men uden at det bruner.

Svits hvidløg og champignoner i smørret i ca. 5 min.

Rør mel i og tilsæt bouillon, mælkesauce, kylling, salt og peber.

 Bring suppen i kog og kog den ved svag varme og under låg i ca. 15 min. - rør af og til.

Smag til med salt og peber.

Server klippet persille eller purløg til som drys.

Server flutes til.


tirsdag den 25. januar 2011

Fyldte peberfrugter

Den her opskrift er vist en jeg helt selv har fundet på - selvfølgelig er der mange eksempler på fyldte peberfrugter, men den her har jeg selv kombineret ud fra mine egne preferencer...

5 røde snack peberfrugter
500 g hakket oksekød
6 dl vand
3 dl ris
1 hønseboullionterning
1 stor dåse tomatpure
1 hakket løg
1 stort fed hvidløg
2½ dl vand
2 tsk spidskommen
1½ tsk sukker
lidt olie
salt og peber
revet ost

Risene koges i hønseboullionen - de hældes i den kogende boullion og småkoger i 15 min og står under låg uden varme i 15 min.

Peberfrugterne skylles og halveres - og renses for kerner.

Løg og hvidløg svitses i olien og det hakkede kød tilsættes. Kødet brunes og når det er helt brunet igennem tilsættes tomatpure, vand og krydderier.

Kødet simrer indtil risene er færdige, men min. i 15 minutter.

De færdigkogte ris tilsættes kødet og det hele blandes godt.

Peberfrugterne lægges i et smurt fad og fyldes med kød og risblandingen.

Drys med ost og sæt peberfrugterne i ovnen i ca. ½ time til osten er blevet gylden.

Severes sammen med en god salat.



Bradepandebrød med krydderier og oliven

Den her opskrift har jeg fra en god veninde - det er det dejligt madbrød der passer godt til mange hovedretter.

200-250 g kartofler evt. fra dagen før
25 g gær
4 dl lunkent vand
250 g italiensk durummel
400-450 g italiensk pizzamel
2 tsk groft salt
100 g sorte oliven uden sten
1 tsk tørret oregano
1 tsk tørret provenceurter
God olivenolie
Groft salt


Kartoflerne pilles og moses med en gaffel. De blandes med smuldret gær og vand.
Alle tingene røres sammen, tilsæt durummel, salt, urter og oliven skåret i passende størrelse.
Pizzamel blandes i blandingen lidt efter lidt, til dejen er blevet æltet glat og smidig.

Læg dejen i en ovnbradepande som er smurt med olivenolie og tryk dejen i facon, så den fylder
panden ud.

Drys en smule ekstra oregano ud over dejen og lad den hæve tildækket 1 time.

Del dejen med en klejnespole og stænk olie og salt over.

Bag brødet i en 225-250 grader varm ovn i 25-30 min.



søndag den 23. januar 2011

Saftig chokoladekage med creme af mælkechokolade

Opskriften er fra bladet - Spis bedre - vi skulle holde fødselsdag og så kom bladet lige belejligt ind af døren med denne dejlige opskrift....
Jeg reducerede lidt i fedtet på cremeglasuren..

Til en stor bradepande

225 g smør
2 1/4 dl vand
40 g kakao
560 sukker
9 æggeblommer
330 g mel
3 spsk bagepulver
9 æggehvider

cremeglasur
200 g smør
300 g lys chokolade
200 g flormelis
2 tsk vanille
 2 past. æg

Smør, vand kakao, vanilie og sukker smeltes sammen i en gryde og afkøles til ca. 37 grader.

Ovnen tændes på 180 grader.

I en skål piskes kakaoblandingen sammen med æggeblommer, mel og bagepulver.

Æggehviderne piskes stive og vendes i kakaoblandingen.

Dejen hældes i en smurt bradepande og bages midt i ovnen i ca. 20 min - når der stikkes i den med en kødnål, må der ikke hænge noget dej fast.

Til glasuren smeltes smør og chokolade i en gryde ved svag varme.

Blandingen afkøles til den er helt stiv. Den hældes over i en skål og piskes sammen med flormelis, æg og vanillie.

Glasuren smøres ud over kagen og der drysse med lidt krymmel.