lørdag den 29. januar 2011

Pannacotta med friske bær og karamelsauce

Til 7 personer

7½ dl piskefløde
korn af 2 stænger vanilie
7 spsk sukker
6 blade husblas


Karamelsauce:
150 g sukker
3-4 dl vand
½ dl piskefløde


Varm langsomt fløden op i en tykbundet gryde med vaniliekorn og -stang samt sukker. Lad det koge ved svag varme og uden låg i ca. 15 min.

Læg husblassen i blød i koldt vand i ca. 10 min.

Flyt gryden fra varmen, tag vaniljestangen op og tilsæt den udblødte husblas. Rør i cremen til husblassen er helt opløst.

Hæld cremen i 7 skåle eller forme - jeg brugte kaffekopper - skyllet med koldt vand. Stil dem tildækket i køleskabet i mindst 4 timer eller til de er faste og kan vendes ud - jeg vendte dem ikke ud, men serverede dem i kopperne - det synes jeg ser godt ud....

Karamelsauce:

Varm sukkeret på en pande til det bliver lysebrunt.

Tilsæt vandet og rør til sukkeret igen er smeltet.

Tilsæt fløden og rør til saucen har en ensartet konsistens.

Server med biscottier Se opskrift under desserter og friske bær - her brugte jeg jordbær og blåbær.



2 kommentarer:

  1. Hej - er du mon ikke kommet til at skrive dl istedet for f.eks. spiseskeer i opskriften på karamelsauce? Jeg prøvede i går og måtte starte forfra igen med ny karamel fordi den blev som vand ... :-). Den blev straks bedre med 3 spsk vand i næste omgang.

    Med venlig hilsen Birgit Christensen

    SvarSlet
  2. Hej Birgit!

    Jeg kan ikke lige huske opskriften i detaljer, men jeg mener bestemt at jeg plejer at putte så meget vand i - men hvis det fungerede bedre med spsk for dig, så er det jo helt fint - men jeg tror nu at jeg vil fastholde det som dl.....

    hilsen Olga

    SvarSlet