tirsdag den 15. april 2014

Rungstedkage

En Rungstedkage - eller gærkringle er en af de rigtig gode minder fra min barndom - og det er en af mine yndlingskager - hmmm dem har jeg vist mange af, men den her er bare super god.........


Du skal bruge;

300 g mel
200 g smør
2 spsk sukker
2 æg
50 g gær
1 spsk vand

Remonce
100 g smør
100 g sukker
1 tsk vanillesukker
200 g revet marcipan

æg til pensling
perlesukker


Melet smuldres med smørret og sukkert tilsættes.

Gæren røres ud i lunkent vand og tilsættes sammen med de sammenpiskede æg-

Dejen æltes godt sammen.

Halvdelen af dejen rulles ud og lægges i en smurt form.

Fordel fyldet ud over dejen.

Rul resten af dejen ud og skær den i strimler på 1 cm i bredden.

Flet strimlerne over fyldet.

Stil kagen til hævning et køligt sted i mindst 1 time - gerne længere.

Pensl kagen med æg og drys med perlesukker.

Bag kagen på miderste rille ved 200 grader i 20 - 25 minutter - ovnen skal være varm fra start.





2 kommentarer:

  1. Hej Olga. Hvor stor en form er denne opskrift til?
    Tænkte en springform, men den ser firkantet ud.
    Hilsen Lene

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lene!

      Det er en almindelig bradepande ca. 34x22 cm :-)

      Slet