lørdag den 12. maj 2012

Indbagt mørbrad

Hovedretten til min 80'er menu var indbagt mørbrad.

Jeg brugte den klassiske opskrift fra karolines køkken, men supplerede mørbraden med noget ekstra fyld, som jeg ellers også plejer at bruge til mørbrad.

Til 4 - 6 personer
svinemørbrad (ca. 400 g)
25 g smør
½ tsk groft salt
friskkværnet peber
1 rulle butterdej

Fars
500 g hakket svinekød
2 spsk hvedemel
æg
1 tsk revet muskatnød
1½ tsk groft salt
friskkværnet peber
2 knuste fed hvidløg
stort revet løg
1 dl madlavningsfløde 18%
250 g grofthakkede champignoner

Fyld
1 frisk mozarella
et bundt frisk basilikum
1 stor håndfuld tørrede tranebær
100 g sagaost
2 fed hakkede hvidløg

Skær sener og hinder af mørbraden og brun den på alle sider i gyldent smør. Drys med salt og peber og lad mørbraden køle af.

Rør det hakkede svinekød med mel, æg, krydderier, løg og fløde. Bland champignoner i farsen.

Hak mozarella og sagaost og bland det med hakket basilikum, hvidløg og tranebær.

Rul dejen ud på bagepapir til en plade (ca. 30 x 40 cm).

Læg halvdelen af farsen på midten af dejen. Læg mørbraden herpå. Skær en ridse på langs af mørbraden og læg mozarellafyldet i. Dæk den med resten af farsen.

Luk enderne af dejen ind over farsen, herefter den ene langside og pensel den med æg i kanten. Læg derefter den anden side op.

Læg den indpakkede mørbrad med sammenføjningen opad og løft den over på en bageplade. Pensl dejen med sammenpisket æg. Bag mørbraden midt i ovnen ved 200 grader i ca 50 minutter til dejen er gylden.




Serveres med hasselbackkartofler og salat - jeg lavede også champignonsauce til.


80'er middag - med et touch af 2012

En weekend vi havde gæster, besluttede jeg mig for, at vi skulle have en god gammeldaws 80'er middag.

Jeg ville lave rejecocktail, indbagt svinemørbrad med hasselbackkartofler og chokolademousse.

Nu synes jeg så, at mine erfaringer med madlavning gerne måtte give et pift eller et tilskud til de ellers nok så traditionelle retter - så hver af retterne blev tilføjet et strej af min 2012 madlavning.

Opskrifterne følger herefter.....

tirsdag den 8. maj 2012

Vidunderlig jordbærtærte

En af mine yndlingskager er hjemmelavet jordbærtærte. Den er et tegn på at sommeren kommer - eller er her allerede og den smager fantastisk!

Mørdej:
100 g koldt smør
150 g mel
2 spsk sukker
½ æg
1 spsk koldt vand

1 portion kagecreme

1/3 af et glas ribsgele

en bakke gode jordbær - eller allerbedst jordbær fra haven :-)

Smulder smørret i melet til konsistensen er grynet. Tilsæt sukker, vand og æg og ælt dejen sammen til en fast og smidig dej. - tilsæt evt. lidt mere vand, hvis den har svært ved at hænge sammen.

Dejen lægges i en plastikpose og hviler i køleskabet i minimum en halv time - gerne 1 time.

Dejen rulles ud på et meldrysset bord og lægges i et smurt tærtefad.

Prik huller i bunden af tærten med en gaffel inden den bages, så undgår man luftbobler.

Bunden bages ved 200 grader i 15 - 20 minutter til bunden er fint gylden.

Imens laves en god kagecreme.

Tærtebund og kagecreme afkøles.

Kagecremen fordeles ud over tærtebunden.

Ribsgeleen smeltes i en gryde eller i microovnen.

Jordbærrene skylles og renses og skæres i halve. De halve jordbær lægges ud over cremen og den flydende ribsgele fordeles over kagen. - Geleen afkøles og kagen er klar til servering - gerne med friskt pisket flødeskum.

Hvis man vil lave en lidt mere avanceret udgave af jordbærtærten bages tærtebunden med et lag mazarinmasse på. Når bunden er afkølet dækkes den af et lag mørk smeltet chokolade, inden der lægges creme på.... uhhh  mine tænder løber helt i vand.





mandag den 7. maj 2012

Ægte italiensk Porchetta

Jeg har læææænge haft lyst til at lave en ægte italiensk porchetta.

I den forgangne weekend fik jeg endelig mulighed for prøve min lyst af.

Vi skulle være 12 til spisning og skulle gerne have noget lidt anderledes end vi plejer.

Jeg gik til slagteren i Føtex og bestilte et slag på 3 kg. Jeg var spændt på prisen og da jeg hentede det blev jeg meget overrasket - 160,00 kr - øj det synes jeg var billigt, men super dejligt!

Det belv den mest fantastiske porchetta - hvis jeg selv skal sige det og jeg fik også stor ros!

Opskriften er inspireret af Brødrene Price.....

1 stort svineslag - det her var 3 kg
3 skiver friskt brød
6-7 fed hvidløg
1 bundt bredbladet persille
1 bundt oregano
2 laurbærblade
1/2 bundt rosmarin
2 finthakkede løg
Revet citronskal
salt og peber
stødt koriander
olivenolie

Slaget lægges med kødsiden opad.

Drysses med rigeligt salt, peber og knust koriander.

Derefter drysses finthakkede urter, løg, hvidløg, citronskal og til slut brødkrumme ud over slaget (som laves ved at blende friske, hvide brødskiver – evt. med skorpen skåret fra).

Slaget rulles nu sammen, som en stor rullepølse og snøres.



Derefter sættes den på spid, gnides med olivenolie, drysses med salt og kører over en grill i 3-4 timer indtil sværen er sprød, - eller som jeg valgte (da jeg ikke har et spid til min grill) - lavede den i ovnen ved 175 grader i ca. 3 timer - på spid (da jeg har spid til min ovn). De sidste par minutter gav jeg lige lidt grill, så den blev ekstra sprød.




Porchettaen hviler i 20 minutter efter stegning og skæres herefter i skiver.






Jeg serverede ovnbagte kartofler med krydderurter til, brun sovs lavet af stegeskyen og 2 dejlige salater.



- Det var et himmelsk måltid! - Kan stærkt anbefales!

torsdag den 3. maj 2012

Tzaziki med dild og feta

En variation af den klassiske tzaziki...

2 dl græsk yoghurt 2%
50 g feta
1 lille dusk dild
1 fed hvidløg
salt
1 revet agurk

Yoghurten blandes med moset feta, presset hvidløg og salt.

De revede agurker, som er presset fri for væske blandes i yoghurten og smages til med ekstra salt, hvis det er nødvendigt.

Serveres til kødretter.

torsdag den 19. april 2012

Frikadeller med æble og feta

Den her opskrift er jeg blevet inspireret af i Alt for damerne.

Jeg har dog ikke brugt lammekød, men svinekød i stedet for.

Æblet giver frikadellerne en frisk og sommeragtig smag.

100 g ris - eller økoblanding af korn, ærter og linser
1 mellemstort finthakket løg
1 stort fed hvidløg 
400 g hakket lammekød/svinekød
 1 revet æble
100 g fetaost
1 bundt bredbladet persille
1 tsk salt
friskkværnet peber

Kog risene eller økoblandingen efter anvisninger på posen.

Bland løg, hvidløg, kød, æble, feta, hakket persille og salt og peber sammen til en lind fars.

Form farsen til aflange pølser, som steges i olie til de er gyldne og gennemstegte på alle sider eller alternativt kan de steges på et stykke bagepapir i ovnen ca. 18-20 min ved 200 grader.

Server med ris eller ovnbagte kartofler, tzaziki og en god salat.


tirsdag den 17. april 2012

Blomkålssalat med mandler og rosiner

Den her opskrift har jeg fundet på http://www.hjertekost.dk/. Jeg har lige ændret lidt på ingredienser og sammensætning - men øj hvor smager den godt!


1 blomkålshoved i små buketter
2 skefulde mørke rosiner
1 rødløg i små tern
2 skefulde mandler
2 store skefulde økologisk mayonaise
2 spsk creme fraiche
Salt og peber

Mandlerne ristes på en pande sammen med lidt salt. Afkøles og hakkes groft.
Mayonaisen blandes med creme fraiche, salt, peber og lidt sukker og røres til en cremet dressing.

Løgene hakkes fint.

Alle ingredienser blandes og dressingen hældes over.