tirsdag den 8. maj 2012

Vidunderlig jordbærtærte

En af mine yndlingskager er hjemmelavet jordbærtærte. Den er et tegn på at sommeren kommer - eller er her allerede og den smager fantastisk!

Mørdej:
100 g koldt smør
150 g mel
2 spsk sukker
½ æg
1 spsk koldt vand

1 portion kagecreme

1/3 af et glas ribsgele

en bakke gode jordbær - eller allerbedst jordbær fra haven :-)

Smulder smørret i melet til konsistensen er grynet. Tilsæt sukker, vand og æg og ælt dejen sammen til en fast og smidig dej. - tilsæt evt. lidt mere vand, hvis den har svært ved at hænge sammen.

Dejen lægges i en plastikpose og hviler i køleskabet i minimum en halv time - gerne 1 time.

Dejen rulles ud på et meldrysset bord og lægges i et smurt tærtefad.

Prik huller i bunden af tærten med en gaffel inden den bages, så undgår man luftbobler.

Bunden bages ved 200 grader i 15 - 20 minutter til bunden er fint gylden.

Imens laves en god kagecreme.

Tærtebund og kagecreme afkøles.

Kagecremen fordeles ud over tærtebunden.

Ribsgeleen smeltes i en gryde eller i microovnen.

Jordbærrene skylles og renses og skæres i halve. De halve jordbær lægges ud over cremen og den flydende ribsgele fordeles over kagen. - Geleen afkøles og kagen er klar til servering - gerne med friskt pisket flødeskum.

Hvis man vil lave en lidt mere avanceret udgave af jordbærtærten bages tærtebunden med et lag mazarinmasse på. Når bunden er afkølet dækkes den af et lag mørk smeltet chokolade, inden der lægges creme på.... uhhh  mine tænder løber helt i vand.





Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar