mandag den 13. december 2010

Olgas Ris á la mande

4 portioner

1 tallerken færdig risengrød ( ½ liter mælk, 3/4 dl ris og lidt salt)
25 g mandler
1 - 1½ spsk sukker
korn af 1 vanillestang
- eller 2 tsk vanillesukker
2 spsk portvin
2 dl piskefløde
25 g smuttede hakkede mandler

En lækker kirsebærsauce - eller Heibergs kirsebærsirup - uhmmm

Risengrøden blandes med sukker, vanille og portvin.

Fløden piskes til flødeskum.

Risengrøden røres sammen med 2 skefulde flødeskum og blandingen vendes forsigtigt i resten af flødeskummen sammen med de hakkede mandler. - Husk at gemme en hel, hvis der skal være mandelgave!!



søndag den 12. december 2010

Honninghjerter

Honningkage opskriften har jeg fået fra en bager, så det er en af de ægte!

Ca. 1 måned før honningkagerne skal bages laves denne fordej:

½ kg mel
½ kg flydende honning

Mel og honning æltes sammen og puttes i en pose, som gemmes i køleskabet i ca. 1 måned - eller hvornår man nu kommer i tanke om at lave den - den skal bare ligge og hvile et stykke tid og helst mindst 14 dage.

10 g hjortetakssalt
10 g potaske
2 spsk kanel
en lille ½ spsk ingefær
en lille ½ spsk stødte nelikker
4 æggeblommer
1 æg

200 g mørke chokoladeknapper, som smeltes over vandbad.

Dejen skal nu blandes med krydderier og resten af ingredienserne.

Potaske opløses i vand og hjortetakssalten arbejdes op i 1 æg.

Dejen kan godt være lidt hård af at ligge i køleskab, den kan med fordel gøres lidt blød i microbølgeovnen inden den skal røres sammen med resten af krydderierne.

Potasken og hjortetakssalten tilsættes og krydderierne tilsættes . Æggeblommerne røres i en ad gangen.

Når dejen er rørt færdig hviler den lige ½ times tid i køleskabet.

Dejen rulles ud til en tykkelse på ca. 4 mm og stikkes ud i figurer.

Kagerne bages ved 180 grader i ca. 10 min.

Når de er afkølede overtækkes de med mørk chokolade.



Hjemmelavet leverpostej med smørristede champignoner og ristet bacon

Så skulle der laves hjemmelavet leverpostej - til julefrokosten i weekenden.
Det her er en opskrift der også stammer fra min mor, men som jeg har tilføjet lidt til...

1 tube hakket lever
½ tube hakket spæk
30 g smør
30 mel
3½ dl mælk
1 æg
1 lille revet løg
1 stort revet æble
1 stort fed presset hvidløg
1 hønseboullionterning
1 tsk salt
1 tsk frisk kværnet peber
1 tsk sukker
1 knivspids allehånde

100 g champignon
1 spsk smør

 1 pakke bacon i skiver

Smørret smeltes og meltet tilsættes og det røres til en melbolle. mælken og hønseboullionterningen tilsættes og det koges til det er blevet glat. Tag gryden af varmen og kom æg, løg, æble og krydderier i. Tilsidst tilsættes leveren og spækket og det hele røres godt sammen.

Hældes i en smurt form eller et fad og bages i ovnen ved 200 grader i ca. 1 time.

Imens leverpostejen bages renses champignonerne og skæres i tynde skiver. Champignonerne steges på en pande til der er kommet væske ud af dem. Væsken hældes fra og champignonerne tilsættes smørret. Champignonerne ristes indtil der er gylden brune.

Derefter ristes baconen. Når leverpostejen er færdig og kølet lidt af lægges champignonger og bacon oven på og den serverse med syltede rødbeder.


Luskus vanillekranse

Her så en opskrift på vanillekranse, som er en gammel opskrift jeg har fra min mor, som er tilbage fra min egen barndom. Opskriften er fra Brugsen og er også en af de uundgåelige her i julemåneden.

120 stk
175 g smør
175 g hvedemel
60 g kartoffelmel
125 g sukker
1 stang vanille
60 g smuttede hakkede mandler
½ æg

Mandlerne hældes over med kogende vand og står i blød indtil de er til at smutte. Når de er smuttet hakkes de fint.
Smørret smuldres i melet. Sukker, mandler og vanillien, som er skrabet ud af vanilliestangen tilsættes. Dejen æltes sammen med ægget og stilles koldt mindst et par timer, men den kan også stå i flere dage.

Jeg bruger min kødhakkemskine med udstandsnings hul formet som en stjerne. Dejen laves til lange stænger, som formes om pegefingeren til en krans.



Vanillekransene bages ved 200 grader i ca 7 min til de er gyldne.

tirsdag den 7. december 2010

Hvidkålssalat med advocado, melon og æbler

1/4 hvidkål i tynde strimler
1 Ingrid Marie æble
1 advocado
1/6 galiamelon i tern

Hvikålen blandes med æble, advocado og melon.
Serveres med olie/edikke dressing Se opskrift under tilbehør

Laksefrikadeller med kartoffelbåde, bagte rodfrugter og hvidkålssalat

500 g frisk laks
1 stort fint hakket løg
2 æg
½ dl fløde eller mælk
1 tsk salt
peber
frisk klippet dild

Alle ingredienserne putte i en foodpocesser og hakkes/blandes til farsen er ensartet og blød.



Farsen steges som fiskefrikadeller i margarine eller smør til de er gyldne.


Tilbehør
Kartofler skåret i både og vendt i lidt olie og bagt i ovnen i ca. 45 min til de er gyldne. Drysses med salt.

3 gulerødder og 2 store rødbeder skæres i stænger. De vendes i lidt olie og kommes i et fad og bages i ovenen sammen med kartoflerne.

Til retten serverede jeg hvidkålssalt Se opskrift under tilbehør.





mandag den 6. december 2010

Fyldt svinemørbrad

2 stk svinemørbrad
½ pose pinjekerner
1 frisk mozarella ost
50 g blåskimmelost - jeg brugte bluedream fra Netto
1 håndfuld tørrede tranebær
1 håndfuld friske basilikumblade
1 stort fed hvidløg der er presset eller hakket fint
salt og peber

Mørbraden pudses for sener. Den skæres op i mindre stykker ikke helt igennem, men så der kommer lommer på tværs. Kødet krydres med salt og peber. Mozarellaen, blåskimmelost, basilikum, tranebær og hvidløg blandes sammen. Fyldet lægges i lommerne.

Mørbraden steger i ovenen ved 200 grader i ca. ½ time eller til den er gennemstegt.

Jeg serverede små bagte kartoffeltern, chamoingnonsauce og salt med melon og advocado til
Se opskrifter under tilbehør