onsdag den 10. august 2011

Kylling i pestosauce med pasta

Jeg vil prøve i det næste stykke tid at holde den lidt slankerer linie - så alt efter hvor godt det vil lykkeds får jeg måske tabt mig her i løbet af efteråret og vinteren...

Den her kyllinge opskrift er inspireret af en opskrift fra Weightwatchers - bare lige tilpasse mit temperament.

500 g kyllinge inderfilet
3 tsk olie eller flydende margarine
2 røde peberfrugter
2 fed hvidløg
1 læg i små tern
2 spsk pesto
½ hønseboullionterning
salt og peber
2 dl creme fraiche 6 %
10 cherrytomater
frisk basilikum
revet parmasan

Tilbehør pasta - gerne fuldkorns!

Løget og hvidløget steges i fedtstooffet til løgene bliver blanke.

Kyllingeinderfileterne tilsættes og kødet brunes gyldent.

Peberfrugterne tilsættes og simrer med i et par minutter.

Pesto, hønseboullionterning og cremefraiche tilsættes og det hele simrer i ca. 10 minutter. Smages til med salt og peber.

Tomaterne skæres i halve og lægges oven på retten inden servering sammen med de friske basilikumblade.

Serveres med pasta og parmasan.





mandag den 8. august 2011

Lagkage med chokoladebunde, vanillecreme og jordbær

Mille havde snakket om lagekage i en hel uge, så søndag måtte vi gøre noget ved det.

1 pakke chokoladelagkagebunde
1 portion kagecreme
1 bakke friske jordbær

Jordbærrene skæres i skiver i men kagecremen laves.

Lagkagebundene lægges lagvis med creme og jordbær.

Kagen pyntes med glasur og hvad man ellers kan finde på...

Vi lavede en kakaoglasur af:

100 g flormelis
3 spsk kakao
lidt vand

Mille pyntede kagen med glimmergele til kager...


Grove hveder - lidt forsinkede

Ja for et stykke tid siden var det jo tid til hveder - og fik aldrig bragt opskrifte n på de grove hveder - så her kommer de..

ca. 20 stk
160 g hvedekerner (ca. 2 dl)
2 dl vand
25 g smør
4 dl mælk
1 dl ymer eller A38
50 g gær
2 tsk sukker
1 tsk groft salt
1 æg
850 g hvedemel


  • Bagetid: Ca. 15 min. ved 200°.
Kog hvedekernerne i vand ved svag varme under låg i ca. 15 min. Tag gryden af varmen og smelt smørret i de varme kerner.

Tilsæt mælken og hæld blandingen i en røreskål. Tilsæt ymeren. Rør gæren ud heri.

Tilsæt de øvrige ingredienser (hold lidt af hvedemelet tilbage).
Slå dejen godt sammen. Dæk den og stil den til hævning et lunt sted i ca. 45 min.

Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem. Tilsæt evt. resten af melet.

Del dejen i 20 stykker og form dem til boller. Læg bollerne tæt sammen i en smurt bradepande og lad dem efterhæve over damp i ca. 15 min.

Bag bollerne midt i ovnen ved 200 grader i ca. 15 minutter.

Flæk bollerne og rist dem i ovnen inden servering.






søndag den 7. august 2011

Kylling i svøb

Igår lavede jeg denne dejligt nemme ret - det smagte rigtig dejligt og tog ingen tid..

500 g kyllingeinderfilet
1 pakke bacon
100 g pikant ost
1 fed hvidløg
2 dl vand
½ dl fløde (kan sagtens undværes, men jeg havde lige en rest..)
½ hønseboullionterning
peber

Tilbehør:
3 dl ris
6dl vand
1 hønseboullionterning
lidt salt

Grøntsager eller en god salat

Kyllingeinderfiletterne vendes i presset hvidløg. Baconen smøres med et godt lag pikantost og rulles om kyllingestykkerne.

Kyllingestykkerne lægges i et smurt fad og vand, evt. fløde hældes over. Hønseboullionterningen drysses over tilsidst.

Sættes i ovenen ved 200 grader i ca. 30 minutter til kyllingefiletterne er gyldne og sprøde.

Vandet bringes til kogning med hønseboullionterning og salt o gnår det koger tilsættes risene. KOger i 10 minutter og hviler under låg i 10 minutter.

Serveres med "saucen" over risene og nogle gode grøntsager til...




Jeg bagte nogle majs med lidt smør på i ovnene samtidigt med kyllingen...

Bagte peberfrugter med marinerede artiskokker

Den her ret kan bruges både som snack og som tilbehør til kød, fisk og hvad man eller har lyst til...

2 røde snack peberfrugter
lidt rapsolie
salt
½ glas marinerede atiskokker

Peberfrugterne rengøres og skæres i mindre firkanter - ca. 1½ x 1½ cm.

De lægges på et stykke bagepapir, som er stænket med lidt rapsolie.

Peberfrugterne drysses med lidt salt og bages i ovnen med grill i ca. 15 minutter til de begynder at tage farve.

Peberfrugterne blandes i en skål med de marinerede artiskokker, som er skåret i passende stykker.


lørdag den 6. august 2011

Pasta med laks i fløde

Det er lidt længe siden jeg lavede denne ret, men nu kommer opskriften her...

400 g laks i små tern
250 g champignoner
2½ dl fløde
½ hønseboullionterning
1 lille løg i tern
1 tsk sød chilisauce
1 spsk citronsaft
lidt fedstof til panden
peber

frisk pasta
parmasanost

Løgene svitses i fedstoffet og når de er blevet lidt gennemsigtige tilsætte champignonerne, som er skåret i skiver.

Laksestykkerne tilsættes og de varmes igennem til de er blevet stegt igennem. Citronsaften hældes over laksen.

Nu tilsættes fløden, hønseboullionen, peber og chilisauce og det hele står og simrer i ca. 10 minutter.

Imens koges pastaen al dente.

Serveres med frisk revet parmasan og evt. rocula...


Hjemmelavede pitabrød med shawarma og cremefraichedressing

Den her opskrift er inspirerert af brødrene Price, som jeg engang imellem synes laver nogle geniale ting - den her har vi lavet flere gange og når man vender tilbage til en opskrift er det jo fordi man godt kan lide det mad der kommer ud af det...

Jeg har dog justeret opskrifterne til vores smag og puttet lidt groft mel i pitadejen..

Pitabrød 
200 g mel
100 g grahamsmel
200 g durum mel
Ca. 3 dl. vand
½ spsk salt
2 spsk olivenolie
Ca. 25 g gær

Lun vandet og opløs gæren i det.

Bland mel, salt i en bunke på bordet eller i en skål. Lav en fordybning i bunken og hæld langsomt gærvandet i melet. Ælt dejen grundigt sammen. Den skal være smidig og elastisk – uden at hænge fast på fingrene.

Dejen hæver minimum i en time eller hurtig hæves i microbølgeoven.

Dejen rulles ud til en aflang pølse og deles 10-12 små stykker, som rulles til små boller.

Opvarm ovnen til 250 grader. Rul bollerne ud til små flade, runde brød – ca. 12-14 cm i diameter og ca. en halv cm tykke.

Bag pitabrødene på bagepapir 4 minutter – til de hæver op – derefter vendes de og får ca. 2 minutter på den anden side.

Cremefraiche dressing
½ dl mayonnaise
3 dl creme fraiche
Salt og peber
En anelse sukker
Citronsaft
Evt. finthakket purløg

Alle ingredienserne blandes og dressingen trækker ½ times tid.

600 g oksekød i strimler

Marinade
Ca.2½ dl græsk youghurt
2 fed presset hvidløg
½ tsk peber
1 tsk salt
½ tsk stødt allehånde
½ tsk stødt kardemomme
½ tsk stødt nellike
½ tsk stødt muskat
1 tsk spidskommen
Saften af 1 citron

Grøntsager efter behov
snittet iceberg
tomater i både
agurker
peberfrugter i strimler

Skær kødet i små strimler. Bland marinaden af alle ingredienserne.

Bland kødet i marinaden og lad det stå – gerne natten over, men i hvertfald i en time.

Tag kødet og kassér overskydende marinade. Steg det på en meget varm pande i små portioner, sådan at det steger og ikke koger. Det vil sprutte en del pga. yoghurten – men kødet får en dejlig lidt ru overflade, når marinaden er stegt ind i kødet.

Kødet kommes i pitabrødene sammen med grøntsager og cremefraiche dressingen.