Her kommer så opskriften på hindbærsorbet, som virkelig er en klassiker, men den smager fortryllende.....
Til 6 - 8 personer
400 g hindbær
1 spsk citronsaft
1 dl vand
125 g sukker
Vand, sukker og citronsaft koges sammen til sirup.
Hindbærrene blendes og sies så kernerne er sorteret fra. - Det tager lidt tid at si massen gennem en sigte, men det lønner sig i den anden ende...
Mens hindbærrene sies, kan det anbefales at røre rundt og arbejde massen igennem sien- så det går lidt hurtiger.
Den afkølede sirup blandes med hindbærmassen.
Sorbeten køres på ismaskinen i ca. ½ time og lægges i en tæt beholder og opbevares i fryseren til den skal bruges.
Jeg har ikke prøvet at lave den uden ismaskine, men det kan vel lade sig gøre, hvis man bare sørger for at røre i sorbeten engang imellem under indfrysningen.
Billderne af sorbeten er sammen med pistacieis - det smager perfekt sammen!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar