lørdag den 8. august 2015

Karamelmousse

En dejlig blød og cremet mousse med en dejlig smag af karamel uhmmmm.....


Du skal bruge:

Til karamellen:
50 g glukose
65 g sukker
15 g smør
11/4 dl piskefløde 


Til moussen:
3 blade husblas
2 cl vand
25 g sukker
2 æggeblommer
2½ dl piskefløde


Karamel:
Kom glukose i en lille gryde, og smelt det ved svag varme.

Tilsæt sukker, og lad blandingen karamellisere til en smuk mørkgylden farve. Tilsæt smør, og lad det
smelte.

Tilsæt straks derefter den lunede piskefløde. Lad det koge sammen til en ensartet karamel.

Du skal bruge 190 g til moussen. Resten af karamellen kan du bruge til at pynte med.


Mousse:

Udblød husblassen i en stor skål med koldt vand.

Kog vand og sukker sammen til en sirup. Kom æggeblommer i en skål. Brug en elpisker og hæld den
varme sirup over i en tynd stråle under konstant piskning.

Tilsæt den udblødte og knugede husblas, og lad det smelte i den varme blanding. Stil eventuelt skålen
over et varmt vandbad, og rør, indtil husblassen er smeltet.

Tag skålen væk fra vandet, og pisk blandingen, til den er skummende og afkølet.

Tilsæt de 190 g karamel. Pisk fløden til let skum, og vend den derefter i. Fordel straks moussen i glas eller skåle.

Pynt med resten af karamellen og friske bær. jeg serverede også hvide chokoladebrud med lakrids til....





fredag den 7. august 2015

Bruschetta

På en varm sommerdag, hvor man måske ikke lige er så sulten er det her en perfekt spise...

Man kan jo også lave dem som forret, appetizer eller som tilbehør til en god gang pasta....

Du skal bruge;

dag gammelt italiensk brød
tomater - mine var fra drivhuset
lidt olivenolie
presset hvidløg
salt og peber
1 lille håndfuld friske basilikumblade
revet ost

Skær brødet i tynde skiver
skær tomaterne i små tern og bland dem i en skål med olie, hvidløg, salt, peber og basilikum klippet i mindre stykker.

Læg brødskiverne på en bageplade med baagepapir.

Bred tomaterne ud over brødene og drys med revet ost.

Bag brødene i ovnen ved 200 grader - gerne med grill.

Giv dem ca. 10-15 minutter - til osten er gylden.

Server et med lidt skinke eller bresaola til...




onsdag den 5. august 2015

Pesto kartofler

Jeg fik lavet de dejligste kartofler...

Ny danske kartofler kogt med skræl og derefter vendt i en hjemmelavet pesto -uhmmm det er lige sagen....

Du skal bruge:
nye kogte danske kartofler
pesto - se opskrift her

Kog kartoflerne i let saltet vand til de er møre.

Lav pestoen imens kartoflerne koger.

Vend de rygende varme kartofler med pesto og server straks.........





onsdag den 29. juli 2015

Pommes Anna

En dejlig klassisk måde at tilberede kartofler på til den finere madlavning.

For et stykke tid siden fik jeg dem serveret på en restaurant i Århus, hvor der var tilsat rosmarin og parmesan - det smagte helt fantastisk og da jeg elsker smagen af rosmarin og parmesan, så de her kartofler er bare sagen - men man skal have god tid til at lave dem, da det er en længere proces..

Til 8 personer skal du bruge:
ca. 1,5 kg kartofler, som skæres i papirstynde skiver - jeg brugte min foodprocessor
1½ dl revet parmesan
2 tsk hakket rosmarin
friskkværnet sort peber 
salt
100 g smeltet smør

Kartoflerne lægges taglagt i et smurt fadmed en smule overlapning. Der pensles med smeltet smør mellem hvert lag og drysses med lidt af parmesan/rosmarinblandingen mellem hvert andet lag.

Inden fadet kommer i ovnen lægges der pres på. 

Først et lag bagepapir og så et mindre fad ovenpå. 

Fadet sættes i ovnen i 1 time på 170°C.

Derefter fjernes fadet og bagepapiret. Pas på, det kan godt hænge lidt i.

Pensl overfladen med endnu et tyndt lag smeltet smør og sæt fadet tilbage i ovnen i 30-45 minutter. 

Skal den serveres med det sammen kommer der lidt grill på til sidst, men den kan med fordel også bages tidligere på dagen og varmes igennem og grilles lige inden gæsterne kommer. 




tirsdag den 28. juli 2015

Olgas sommerkage med bær

Den er kage er jeg blevet inspireret til af en opskrift som findes flere steder på nettet, den hedder morfars sommer kage. Jeg har bare raffineret den lidt og lavet en luksus udgave med marcipan og chokolade og mascarpone - så derfor Olgas sommerkage....

Du skal bruge;
400 g smør
400 g sukker
150 g marcipan
7 æggeblommer
4 dl mælk
270 g mel
5½ tsk. bagepulver

100 g chokoladeknapper

5 æggehvider
300 g sukker
3 tsk. vaniljesukker
100 g makroner

5 dl piskefløde
1 tsk. vanilliesukker
225 g mascarpone

Friske bær

Smelt smørret i en gryde og tilsæt sukker og pisk det godt sammen. Tilsæt æggeblommer, mælk, mel og bagepulver og pisk det sammen til en let flydende masse. Riv marcipanen og vend den i dejen. Kom dejen i en bradepande beklædt med bagepapir. Den virker meget flydende, men det er sådan den skal være.

Bag den ved 180 grader i ca. 20 min, eller til den er flot lysebrun.

Drys chokoladeknapper ud over den halvbagte bund.

Pisk æggehvider til de er stive. Tilsæt sukker, vaniljesukker og knuste makroner og rør det sammen til en masse. Kom massen over kagebunden og bag den yderligere 25-30 min. ved 180 grader.

Når kagen er kold mases/presses den sammen evt. ved at bruge en anden bageplade til at presse den sammen med, så den bliver jævn og flad.

Pisk fløde stift og tilsæt vaniljesukker og vend forsigtigt mascarponen i. Smør blandingen ud over kagen, og pynt med friske bær.







søndag den 26. juli 2015

Grillede jomfruhummere

Når det er sommer skal man altså have grillede jomfruhummere mindst én gang på sæsonen.

Jeg laver dem sådan her:

Jomfuhummere

Persillesmør:
smør fint klippet persille
hvidløg
salt

Rør persillesmørret sammen.

Fjern tarmen på hummerene .

Læg hummerne på ryggen og læg nogle gode klatter persillesmør ned over halen.

Grill hummerne ved god varme i ca. 5 minutter til de er blevet faste i kødet.

Start med at lægge dem på ryggen til smørret er smeltet ned i kødet, vend derefter og grill færdige.

Server med et godt brød og friske citroner og evt med aioli.








torsdag den 23. juli 2015

Syltede agurker

Efter en dejlig varm ferie i Kroatien er jeg kommet hjem til en kold dansk sommer. Men det betyder ikke at mit drivhus lider nød - der er altid dejligt varmt og med det resultat, at jeger kommet
 hjem til agurker i overflod. Derfor skyndte jeg mig at sylte nogle af dem - de er jo dejlige at have til vinter....

Til ca. 3 mellemstore syltetøjsglas skal du bruge:
2 agurker
3 fed hvidløg i skiver
2 ½ dl. lagereddike
2 ½ dl. vand
1½ dl. rørsukker
10 hele peberkorn
3 laurbærblade
Sennepskorn
1½ tsk. dildfrø - jeg brugte friske skærme
Salt


Kom eddike, vand, rørsukker, krydderier i en gryde, og kog det op indtil sukkeret er opløst. Stil dernæst gryden til afkøling.

I mellemtiden skylles og deles agurkerne på langs. Skrab kernerne ud med en ske, og skær dem i 1 cm tykke skiver.

Kom agurkerne i et sylteglas, der er skyllet med atamon og hæld den afkølede lage over.

Lad dem trække mindst natten over inden servering.