søndag den 2. marts 2014

Fastelavnsboller 2014

I år skulle der også laves fastelavnsboller, det skulle så være nogle andre end dem jeg plejer, så det blev til de her vandbakkelser med nørdej oven på og 2 varianter - en med vanille creme og en med kaffecreme....

ca. 24 stk.
Mørdej
150 g koldt smør
250 g hvedemel (ca. 4 dl)
75 g flormelis (ca. 1½ dl)
1 æg

Vandbakkelsesdej
3 dl vand
150 g smør
150 g hvedemel (ca. 2½ dl)
4 sammenpiskede æg

1 portion kagecreme

Vanillecreme
½ portion kagecreme
2 dl piskefløde
lidt ekstra vanille

Kaffecreme
½ portion kagecreme
1 tsk nescafe opløst i lidt vand
1 dl piskefløde
lidt flormelis

Pynt
flormelis


Mørdej
Skær smørret i mindre stykker og smuldr det i melet. Tilsæt flormelis og saml hurtigt dejen med et æg. Lad dejen hvile tildækket i køleskabet i ca. ½ time.

Vandbakkelsesdej
Bring vand og smør i kog i en tykbundet gryde. Kom melet i på én gang og rør dejen godt sammen, til den slipper gryde og ske. 

Kom dejen i en skål og lad den køle lidt af. Rør, lidt efter lidt, 1½ dl af de sammenpiskede æg i dejen. Tilsæt evt. resten af de sammenpiskede æg - dejen skal kunne formes til toppe. 

Sæt 24 toppe af dejen på plader med bagepapir. 

Rul mørdejen ud til en firkant. Skær ud til 24 små firkanter (7 x 7 cm). Læg en firkant oven på hver vandbakkelsestop. 

Bøj hjørnerne af mørdejen ind under vandbakkelsesdejen.

Bag bollerne midt i ovnen - én plade ad gangen til de er godt gyldne. Luk ikke ovndøren op de første 20 min. af bagetiden, da bollerne ellers let falder sammen.

Vanillecreme
Pisk fløden til skum og vend den i kagecremen og tilsæt evt. lidt mere vanille, så den får en god smag af vanille.

Kaffecreme
Pisk fløden til skum og vend den sammen med den opløste kaffe i crmen.

Klip hul i siden på bollerne og sprøjt cremen ind i bollerne med en sprøjtepose.

Sigt til sidst flormelis over bollerne.





tirsdag den 25. februar 2014

Sandwich med kylling, bacon og stegte tomater

Nogle gange når der skal laves en hurtig og nem aftensmad bliver det til sandwich

Du skal bruge:

noget godt flute
kyllingeinderfilet
bacon
tomater i skiver
slat
en god ost - jeg brugte en hvid cheddar
pesto

Kyllingestykkerne steges med salt og peber på panden til de er gyldne og lige akkurat gennemstegte.

Baconen steges sprød.

Tomatskiverne steges på panden til de får lidt farve.

Brødet ristes og smøres med pesto og derefter lægges alle ingredienserne i lag - og du har den dejligste sandwich.....





lørdag den 22. februar 2014

Chokolate chip cookies

Vi havde en ustyrlig lyst til chokolate chip cookies her i vinterferien, så det lavede vi efter den her opskrift.....

Du skal bruge
250 g mel
1/2 tsk natron
1 tsk bagepulver
1 tsk salt
140 g smør
125 g brunfarin
125 g sukker
2 tsk vanillesukker
1 æg
285 g chokolade, jeg brugte mørk chokolade og rester fra julens chokolade

Bland de tørre ingredienser i en skål.

Pisk smør og sukker (alm sukker, brunfarin og vanillesukker) indtil du har en lys og luftig masse, det tager ca 5 minutter.

Tilsæt ægget og pisk indtil massen er godt blandet.

Tilsæt melblandingen og bland indtil dejen kun lige hænger sammen.

Kom nu chokoladen i rør indtil chokoladen kun lige er indarbejdet – rør endelig ikke for længe.

Form dejen i kugler på størrelse med golf bolde og læg dem på en bageplade med bagepapir.

Sæt dem med stor afstand da de flyder godt ud. 

Bag dem ved 175 ˚c i ca. 18-20 minutter. De er færdige når kanten er gyldenbrun og midten stadig er blød. 

Lad dem afkøle på bagepladen til de er helt afkølede.



torsdag den 20. februar 2014

Krydret svinekød med jasminris


Forleden lavede jeg denne dejlige ret...

Til 4 personer:
1 rød snackpeber i lange strimler
1 gul snackpeber i lange strimler
1 stort fed hvidløg
2 store gulerødder i ynde strimler
250 champignon i skiver
2 porrer i lange tynde strimler
1 svinemørbrad i tynde skiver
Tørret koriander
2 spsk sød chilisauce
2 tsk rød thai-curry
2 tsk soya
2 tsk sukker

Steg kødet i lidt olie blandet med det pressede hvidløg tit kødet har taget lidt farve.

Tilsæt alle grøntsagerne og krydderierne og lad retten stå og snurre i 5 - 10 miuntter.

Kog jasminris til efter anvisning på pakken.





onsdag den 19. februar 2014

Milles frugtspyd

Min yngste datter på 11 ville forleden lave en overraskelse og noget lækkert til os, til når vi kom hjem fra arbejde. Det blev til de her flotte spyd...


tirsdag den 18. februar 2014

Hjemmepresset appelsin/gulerods/æblesaft

Der er ikke noget bedre end hjemmepresset saft - denne udgave er en af vores yndlings....

Til ca. 1 liter saft:
1 kg appelsiner
3 store gulerødder
2 æbler

Appelsinerne skrælles og deles i mindre både.

Æblerne befries for stilk og kernehuse.

Gulerødderne skæres i mindre stykker.

Alle frugter og grøntsager køres gennem saftpresseren.

Og VOILA - den lækreste saft..........


mandag den 17. februar 2014

Pulled chicken

Forleden faldt jeg over nogle bakker med kyllingekød til pulled chicken i Føtex. Det er nogle anderledes udskæringer end dem vi kender - de her er det mørke kød fra kyllingen - altså lår og overlår - uhmmm, det er mit favoritkød på kyllingen.

Nå, men i de her kødpakker var der også en BBQ krydderiblanding - normalt bruger jeg aldrig de færdige krydderiblandinger, da jeg godt kan lide selv at komponere sammensætningerne, men lige den her dag, var det alligevel dejligt bekvemt, bare at drysse de færdige krydderier ud over kyllingen.

Jeg brugte.
800 g mørkt kyllingekød - (det var hvad pakken indeholdte)
1 krydderiblanding
lidt vand
fedtstof til at smøre bradepanden med

Kødet lægges i en smurt bradepande og drysses med krydderiblandingen på alle sider - hæld lidt vand ved, så det lige dækker bunden.

Sættes i ovnen ved 125 grader i 2 timer.

Når kødet er færdigt trækkes det fra hinanden med 2 gafler - du får det lækreste møre kyllingekød - og en dejlig marinade du kan hælde henover din pulled chicken.

Jeg serverede coleslaw og pommes frites til.

Et super dejligt og nemt måltid......