Jeg er blevet ret vild med polenta. Det er dejligt nemt at lave og smager helt fantastisk. Det er en god snack eller ret til et måltid, hvor der serverers mange små retter - og det er jeg begyndt at praktisere mere og mere - der er så mange lækre ting jeg gerne vil lave, så er det sjovt at lave dem som småretter der kan servers sammen.
Polenta:
300 g groft majsmel
6 dl vand
6 dl mælk
1 tsk salt
3 spsk smør
25 g revet parmesan
3 håndfulde græskarkerner
babysalt og revet ost til pynt.
Vand og mælk bringes i koge og majsmelet tilsættes. Der røres grundigt til grøden er tyknet - derefter røres der lidt engang imellem. - Pas på den sprutter, så brug en høj gryde og pas på tøjet!
Grøden koger i 45 minutter til 1 time.
Imens ristes græskarkernerne til de er spøde - jeg ristede dem under grillen i ca 5 minutter.
Når grøden er færdig tilsættes smørret, græskarkernerne og parmesanen og grøden hældes i en form/fad beklædt med bagepapir.
Nu skal polentaen køles helt ned. Når den er afkølet skæres den i skiver på ca. 1½ cm som grilles i ovenen til de er gyldne.
Ved servering lægges en top af god revet ost på polentaen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar