torsdag den 3. februar 2011

Kaffekage med karamelcreme

Jeg skulle have kage med på arbejde og ledte efter en god chokoladekager - gerne med kaffesmag, for det elsker jeg....

Jeg faldt over denne her på /www.lebisdamour.dk og den er himmelsk!!!

Kagedejen:
230 g. usaltet blødt smør - jeg brugte alm. smør og mindre salt
150 g. sukker
4 store æg
1 spsk. vanilleessens - jeg brugte vanillesukker
220 g. mel
50 g. usødet kakao
½ tsk. salt
1½ tsk. bagepulver
2 dl. stærk kold kaffe
½ dl. mælk
75 g. chokoladestykker

Karamelcremen:
2 dl. fløde
1 ½ dl. sirup
2 spsk. sukker
2 spsk. smør
1 tsk. vanillesukker
1 tsk. whiskey


Kaffekagen:
Tænd ovnen på 175 grader og smør en springform på cirka 23 cm. i diameter.

Rør smørret med en håndmixer i en stor skål, tilsæt sukkeret og pisk grundigt. Tilsæt nu
æggene ét efter ét, mens du stadig pisker. Til sidst pisker du vanillesukker i. Stil skålen til
side.

I en anden skål blander du mel, kakao, salt og bagepulver.

Nu blandes grunddejen med skiftevis de tørre og de våde ingredienser - der var en mere udførlig gennemgang af blandingen på den oprindelige opskrift, men jeg valgte at gøre det sådan her.

Vend til sidst chokoladestykker i dejen, inden du hælder det over i den smurte
springform.

Bag kagen i ovnen i cirka 35 minutter, eller indtil dejen slipper en kødnål eller lignende.
Lad kagen køle i formen i minimum 30 minutter.

Karamelcremen:
Hæld fløde, sirup og sukker i en gryde. Lad det koge ved svag varme, under omrøring, til
cremen er forholdsvis tyk.

Tilsæt smør, vanilleesukker og whiskey. Lad det køle lidt.

Hæld cremen jævnt over kagen.

4 kommentarer:

  1. Halløjsa!
    Kan den godt laves dagen i forvejen?

    SvarSlet
  2. Ja det kan den sagtens! - bare opbevar den under låg eller staniol ;-)

    Hilsen Olga

    SvarSlet
  3. Hej.
    Hvor længe skal cremen koge, for vi kunne ikke få den til at blive tyk og stivne.

    SvarSlet
  4. Ca 10 minutter under omrøring - den skal nu heller ikke være alt for tyk.....
    Hilsen Olga

    SvarSlet