torsdag den 3. februar 2011

Coquilles Saint-Jacques

Nu kommer endelig opskriften på kammuslingerne fra vores nytårsaftens menu....

Opskriften stammer fra min mor og far og jeg kan huske den tilbage fra min barndom, hvor den blev serveret til gæster

Til 8 personer skal man bruge:

2 hakkede skalotteløg
2 – 3 dl tør hvidvin el. Noilly Prat - som giver en fin krydret smag!)
8 korn hel peber
½ - 1 tsk. salt
lidt tørret dild
2 laurbærblade
2 poser frosne kammuslinger
rasp
revet parmesanost

Klar skalotteløgene i smørret og tilsæt ovenstående.

Muslingerne lægges i og koges med tætsluttende låg i 8 min. Derefter lægges muslingerne i et smurt fad eller smurte portionsskaller. Si suppen og lav en lys flødesovs af:

40 g smør
4 spsk. mel
2 dl fløde
samt fiskesuppen

Smag sovsen til med salt og peber og hæld den over muslingerne. Drys med rasp og revet parmesanost. Gratinér i en varm ovn (220 grader) i ca. 10 min til de er gyldne.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar