Til ca. 24 boller
4 dl lunkent vand
1 dl yoghurt naturel
50 g gær
4 spsk olie
4 spsk rørsukker
100 g speltblanding - bestående af: speltflager, hel rug, hel j´hirse og hel boghvede
1 dl kogende vand
1½ tsk salt
125 g havregryn
525 g mel.
Speltblandingen hældes op i en lille skål og dækkes med kogende vand. Blandingen trækker i 3 min.
Gæren udrøres i det lunkne vand. Yoghurt, olie, rørsukker og salt tilsættes. Når speltblandingen har trukket i 3 min tilsættes den gærblandíngen.
Derefter tilsættes havregryn og meltet æltes i lidt ad gangen. - Jeg brugte dejkroge til at ælte dejen med. Den skal være klistret med hænge godt sammen, men den vil nok være svær at ælte med hænderne - så skal der i hvert fald bruges mere mel.
Dejen hæver i en time - eller den sættes i microovnen og får et minut ved 800 watt og hviler i 10 min derefter - det er en god måde at hæve dejen på, hvis man ikke har tid til at den skal hæve alt for længe.
Dej sættes på en bageplade med bagepapir med en ske, som mellem hver bolle dyppes i varmt vand.
Bollerne bages i ovnen ved 200 grader i 20 minutter til de er gyldne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar