lørdag den 16. november 2013

Tunfrikadeller i ovn med couscous

Så fik jeg endelig prøvet at lave tunfrikadeller - og det er absolut ikke sidste gang....

Du skal bruge:
3 ds tun
90 g rasp - eller havregryn
3 æg
2 fed hvidløg
Hakket persille
salt og peber
2 sammenpiskede æg
1 dl panko-rasp til panering (almindelig rasp kan bruges)
en lille dl sesamfrø
rapsolie

3½dl couscous
5 dl vand
1 hønseboullionterning
1 spsk olie
soltørrede figner i små tern
forårsløg i tynde skiver

Bland tun sammen med rasp/havregryn, æg, salt og peber.

Hak hvidløg og persille fint, og bland det i tunfarsen sammen med salt og peber. Rør det hele godt sammen og form små frikadeller ud af farsen. 

Vend først frikadellerne i æg, dernæst i en blanding af panko-rasp og sesamfrø. Fordel dem på en bageplade med bagepapir.

Dryp dem med en smule olie og bag dem i ovnen ved 180 grader i ca. 25 minutter eller indtil de er gyldne og sprøde.

Kog vandet og hæld det op i en skål - opløs boullionterningen heri.

Tilsæt couscous og læg et låg over. - Lad det trække i 10 minutter. 

Bland figner og forårsløg i - server evt. med en cremefraiche dressing...







Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar