fredag den 21. juni 2013

Feldsalat med bagte cherrytomater og bønner

Opskriften er jeg blevet inspireret af på Saesonforgodsmag.dk - der var dog bacon i salaten, men det synes jeg ikke behøvede til i denne omgang - men det kan man jo altid tilsætte...

500 g cherrytomater
Lidt olivenolie
Salt og peber
1 tsk stødt oregano
1 bakke feldsalat
125 – 150 g kogte, kolde grønne bønner
1 bundt fintsnittede forårsløg
lidt honning

Dressing
1 tsk dijonsennep
2 – 3 spsk olie
1 – 2 spsk sherryeddike
Salt og peber

Del tomaterne, læg dem på en plade med bagepapir, stænk lidt olie og honning over og drys krydderier på. Bag tomaterne i ovnen ved 150 grader, ca. 45 minutter. Lad dem køle af..

Bland feldsalat, bønner og løg med de bagte tomater og den sammenpiskede dressing – smagt godt til med salt og peber. Anret salaten i en skål eller på et fad.

Server evt. feta i tern til - det går godt sammen med de bagte tomater...






Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar