Til forret forleden dag lavede jeg de her skønne lakseruller inspireret af opskriften her.
Jeg lavede 2 slags lakseruller - dem som jeg skriver om nu og de her - lakseruller med laksemousse i.
De komplimenterede hinanden godt og det var en god forret.
Du skal bruge:
400 g røget laks i skiver
2 modne avocadoer
wasabipaste - efter ønske - alt efter hvor stærk den skal være
200g flødeost
1 spsk lime saft
lidt salt
agurk i lange tynde stænger
Avocado, flødeost, limesaft, salt og wasabi blendes sammen til en cremet masse.
Lakseskiverne lægges som bund på et stykke film i en bredde af ca.12 - 15 cm.
Avocadocremen smøres ud over lakseskiverne og agurkestængerne lægges i midten.
Laksen rulles sammen ved hjælp af filmen til en fast rulle.
Lægges i køleskabet i et par timer og skæres i tykke skiver lige inden servering.
Kan evt. drysse med sort sesam - det havde jeg ikke lige den dag...
Kære Birgitte.
SvarSletJeg har lavet disse to lækre lakseruller til i aften. De skal serveres sammen med frisk-pillede-rejer, mango/avocado salat, dilddressing og hjemmebagt ciabattabrød - uhmm :-)
Godt Nytår.
Kh Cecilia
Uhmm det lyderrigtig lækkert - håber de blev gode ;-) - billederne her er jo fra jeres køkken ;-))
SvarSletRigtig godt nytår til jer også...
Kh Olga
meget nem og lækker ret
SvarSlet:-)
SvarSletHvor mange stykker bliver der?
SvarSletMellem 15 og 18 stykker alt efter hvor tykke de skæres
Slet