mandag den 27. maj 2013

Gulerodsbrud #2


Forleden havde min gode veninde Doris lavet gulerodsbrud til at tage med på camping. Jeg blev ret inspireret af dem og blev nødt til at lave nogle her til aften til pigernes madpakker - jeg ved ikke om det er efter samme opskrift, men de her belv i hvert fald skønne...


Til ca 25 brud skal du bruge:

5 dl lunkent vand
50 g gær
5 mellemstore gulerødder
en stor håndfuld solsikkekerner - eller andre kerner
3 æg
3 spsk honning
1½ tsk groft salt
½ dl rapsolie
ca. 1 kg hvedemel


Opløs gæren i det lunkne vand, tilsæt groftrevne gulerødder, solsikkekerner, æg, honning og salt.

Rør mel i lidt af gangen til du ikke kan røre mere og dejen begynder at slippe skålens kanter. - det er ikke sikkert at det hle kg mel bliver brugt....

Stil dejen til hævning ca. i ½ time.

Efter hævning sættes dejen på bageplader i små klumper - husk afstand - de bliver større ved anden hævning.

De skal ikke formes, nærmere være ujævne klatter.

Lad dem efterhæve i 45 minutter.

Bag herefter brudene ved 200 grader i 12-15 minutter, eller til de er gyldne.





Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar