tirsdag den 29. januar 2013

Madpandekager med oksekødsfyld

Jeg fik lyst til at lave den her retro ret som jeg i hvert fald ikke får lavet så meget mere, da det jo er meget nemmere at købe færdige tortillas end at stå at bage pandekager selv.

Dog synes jeg at der er en stor variation i smagen og det ene kan ikke erstatte det andet, så nu skulle jeg lige prøve at få lavet de her hjemmelavede madpandekager.

Madpandekager er jo sådan set bare almindelige pandekager - bare uden sukker....


Madpandekager ca. 20 stk:


6 æg
6 dl mel
7 dl mælk
1 tsk salt
smør eller olie til stegning


Pisk dejen mens mælken tilsættes lidt af gangen til dejen er jævn og har den rette konsistens.

Pisk æggene sammen med salt og mel til dejen er jævn og uden klumper.

Lad dejen hvile i køleskabet i ½ time

Bag pandekagerne til de er gyldne på begge sider.

Fyld:
500 g hakket oksekød
1 fint hakket løg
1 fed hvidløg
2 spsk tomatpure
 lidt fint snittet hvidkål
½ tsk sellerisalt
peber 
et skvæt rødvin
et skvæt HP sauce
½ dl vand
smages til med salt
revet ost

Løg og hvidløg svitses i lidt margarine til løgene er blevet gennemsigtige.

Kødet tilsættes og når det er brunt tilsættes resten af ingredienserne.

Det hele står og småsimrer i ca. 15. minutter - eller imens at pandekagerne bages.

Fyldet lægges i pandekagerne, som lægges i et smurt ildfast fad. Pandekagerne drysses med revet ost.

Bages i ovnen ved 200 grader i en lille halv time til osten er gylden.

Serveres med en god salat til.
















Ingen kommentarer:

Send en kommentar