Lagkagebunde:
5 æg
190 g sukker
1½ spsk vand
75 g mel
75 g kartoffelmel
3/4 tsk hjortetaksalt
Fyld:
kagecreme - se opskriften her
friske jordbær
bananer i skiver
Glasur:
flormelis
kakao
vand
+evt. glasur i andre farver
Jordbærskum:
3 dl piskefløde
1 pose frosne jordbær
sukker efter smag
3 blade husblas
Lagkagebunde:
Æggene piskes luftige og sukkeret piskes i til det skummer.
Vandet piskes i.
Mel og hjortetaksalt vendes i.
Dejen deles i 3 bageforme og bages straks ved 225 grader i 5 minutter til de er gyldne.
Cremen laves ifølge opskriften ovenover og køles af.
Glasur:
Alle ingredienserne blandes til en dejlig tyk glasur.
Lagkagefadet drysses med sukker og den nederste lagkagebund lægges på fadet.
Bunden dækkes med skiver af bananer. Derpå lægges halvdelen af kagecremen og ovenpå dækkes cremen af skiver af friske jordbær.- Denne procedure gentages ved næste lag.
Den øverste lagkagebund dækkes med et godt lag glasur og pyntes efter eget valg.
Jordbær og sukker blendes sammen til en slags sauce.
Husblassen blødes op i koldt vand i 5 minutter. Derefter smeltes den over vandbad og røres i de blendede jordbær.
Fløden piskes til skum og jordbærmassen vendes i flødeskummet. Jordbærskummet sættes i køleskabet i 1 times tid til skummet er stift.
Jordbærskummet sprøjtes på kanten af lagkagen og vupti - en dejlig lagkage, lige til at spise....
Fløden piskes til skum og jordbærmassen vendes i flødeskummet. Jordbærskummet sættes i køleskabet i 1 times tid til skummet er stift.
Jordbærskummet sprøjtes på kanten af lagkagen og vupti - en dejlig lagkage, lige til at spise....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar