lørdag den 24. september 2011

Foccacia med hvidløgssmør

Forleden dag skulle vi bare have noget nemt - jeg lavede tomatsuppe med den her dejlige foccacia til -inspireret fra arla.dk.

2 spsk olie
550 g hvedemel
2 tsk groft salt
25 g gær
4 dl vand - håndlunt

Fyld
50 g smør - smeltet en smule 
små fed hvidløg
2 spsk friske krydderurter -  rosmarin , timian og oregano eller 1 tsk tørrede urter

Vand til pensling
1½ spsk havsalt

Olie, mel, salt, vand og gær kommes i en skål. D æltes med dejkroge i ca. 5 min. eller i hånden i ca. 10 min.

Lad dejen hæve tildækket ved stuetemperatur i ca. 40 min - eller 1 minut i microvn.

Hak hvidløgsfedene fint og rør dem sammen med krydderurterne i smørret.

Kom den hævede dej i en oliesmurt bradepande. Bred dejen ud med melede hænder.

Lav små huller i dejen og fordel kryddersmørret i dem.

Lad dejen efterhæve ca. 20 minutter.

Pensl med lidt koldt vand og drys saltet ud over dejen.

Bages midt i ovnen ved 200 grader i ca. 25 minutter til brødet er gyldent.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar