fredag den 20. maj 2011

Hvedeknopper

Ja så skulle der spises hveder i går. Jeg bagte 2 slags hveder - her komme opskriften på den ene slags..

Og de smagt himmelsk - lidt søde og med smag af kardemomme - de udkonkurrerer til en hver tid bagerens...

18 stk
2 dl lunken mælk
50 g gær
100 g smeltet smør
2 æg
40 g sukker

3 knivspidser fint salt
1 tsk stødt kardemomme
450 g hvedemel

1 æg til pensling

Smørret smeltes og mælken tilsættes når smørret er taget fra varmen -  gæren udrøres heri.

Mælken tilsættes æg, sukker, kardemomme og salt og melet æltes langsomt i.

Dejen æltes til den er blød og smidig.

Hæver et lunt sted i minimum en time men gerne længere.

Bollerne lægges i en smurt bradepande helt tæt, så når de hæver vokser de sammen.

Pensles med æg.

Bages i ovnen ved 200 grader i ca. 20 minutter til de er gyldne.



Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar