torsdag den 10. november 2011

Æblebradepandekage med mandler og marcipan og med smuldrelåg

I går komponerede jeg denne æblekage, den blev rigtig dejlig - jeg elsker smuldredej på toppen af kager, så det her var lige sagen..

Til en lille bradepande:
4 æbler - skrællet og skåret i tern
100 g sukker
100 g brun farin
100 g fint hakkede mandler
200 g margarine
100 g marcipan
250 g mel
2 tsk bagepulver
1½ dl mælk
3 æg

Smuldre dej
100 g mel
100 g smør
40 g sukker

Margarinen smeltes og piskes sammen med sukkeret - både det hvide og det brune. Æggene piskes i et ad gangen.

Mandlerne røres i og mel, bagepulver og mælk piskes i skiftevis lidt ad gangen.

Æbler og marcipan i små klumper vendes i dejen.

Dejen læggges i en smurt bradepande og bager i 15 minutter ved 200 grader midt i ovnen.

Imens laves smudlredejen.

Smørret skæres i mindre klumper og nuldres med mel og sukker til det er en klumpet masse - det skal ikke hænge sammen.

Når kagen har bagt de 15 minutter lægges smuldredejen hen over og kagen bager yderligere i 15 minutter til den er bagt færdig og smuldredejen er sprød og gylden.



8 kommentarer:

  1. Mmm! Den ser også bare rigtig god ud :-)

    SvarSlet
  2. Tak - den smagte også rigtig godt!

    SvarSlet
  3. Hold da op det ser godt ud! :-)

    SvarSlet
  4. Hej Olga
    Har lige bagt denne kage men da jeg havde både marcipan og nugat fra julen blev begge dele brugt. Jeg smeltede nugaten med smøret og undlod brun farin og halverede smørmængden. Kagen blev god

    SvarSlet
  5. ja det lyder som en god måde at få brugt de sidste rester fra julen på...;-)

    Hilsen Olga

    SvarSlet
  6. Jeg har bagt Olgas æblekage og fuldt opskriften nøje.
    Det blev en stor succes og æblekagen er bestilt til en fødselsdag om 14 dage.

    SvarSlet
  7. Hej Anders!

    Dejligt at du kunne lide kagen - god fornøjelse med kagen til fødselsdagen ;-)

    Hilsen Olga

    SvarSlet