mandag den 1. november 2010

Kalkunbryst med spinat, feta og tranebær

900 g - 1 kg kalkunbryst
250 g frisk spinat
200 g fetaost
30 g tranebær
2 fed hvidløg
1 æg
lidt salt og peber
60 g serranoskinke - eller anden lufttørret skinke
3 dl vand
1 hønseboullionterning
1 dl piskefløde
lidt kulør
1½ tsk maizena

Spinaten dampes til den er faldet helt sammen - man kan også bruge frossen spinat, så skal der bruges 5 spinatkugler.

Spinaten afkøles lidt og blandes derefter med feta, som er smuldret, hvidløg, tranebær, æg og salt og peber.

Der skæres en dyb lomme i Kalkunbrystet  - man skal dog passe på ikke at skære hele vejen igennem.

Fyldet lægges i brystet og kødet samles med et par kødnåle.

Stegen lægges i et smurt fad og serranoskinken lægges ovenpå, så stegen er dækket.

Vandet hældes ved og boullionterningen smuldres i.

Sættes i ovnen ved 200 grader og steger i 1 time.




Når stegen er taget ud af ovnen hældes skyen fra i en gryde - sies eventuelt først.

Skyen tilsættes piskefløde, lidt kulør og maizena rørt op med vand.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar