mandag den 6. januar 2014

Stegte ris deluxe

En dejlig hurtig søndagsret...

Til 4 personer skal du bruge:
4 dl ris
8 dl vand
1½ hønseboullionterning
200 g kyllingefilet i tern
200 g rejer- jeg brugte tigerrejer, som jeg skår i mindre stykker
1 tsk sød chilisauce, lidt limesaft
lidt olie til stegning
4 fed hvidløg, hakkede
1 dl soja (måske lidt mere)
4 tsk. sukker
4 gulerødder i små tern
2 dl grønne ærter
1 stor snackpenerfrugt i små tern
4 æg, sammenpiskede
2 dl peanuts
1 bundt forårsløg


Tilbehør:
limebåde
evt. sød chilisauce

Kog risene i boullionvand efter anvisning på pakken.

Læg kyllingstykker og rejer i en marinade af chilisauce, limesaft og hvidløg.

Varm kylling og tigerrejer til tigerrejerne er blevet lyserøde  i lidt olie på en varm pande. Krydr med en smule salt, og tag det af panden.

Tilsæt hvidløget, soja, gulerødder, peberfrugt tern og ærter, og steg i yderligere 1 minuts tid. Skub det hele over i den ene side af panden, og tilsæt pisket æg i den anden side ( Jeg brugte en wokpande). Lad det stege næsten til røræg. Tilsæt ris, og vend det hele sammen. Steg igen i et par minutter. Vend peanuts og forårsløg i, og servér straks.

Yderst nemt - og meget lækkert....


1 kommentar:

  1. Hvornår skal kylling og tigerrejer tilbage på panden?????????????

    SvarSlet