tirsdag den 7. januar 2014

Cevapcici

Når vi holder ferie i Kroatien, elsker vi at spise de lokale retter - og en af dem er cevapcici - små oksekødsruller med krydderier i...

Du skal bruge:
500 g. hakket oksekød
½ tsk  bagepulver
½ tsk cayennepeber
½ tsk. paprika, stærk eller røget
2 tsk salt
2 fed presset hvidløg
2 spsk vand

Rør krydderier og vand sammen og lad det stå fem minutter.

Ælt kød med krydderier og form små pølser (på størrelse med cocktailpølser), og steg dem ved middelstærk varme i olie til de er netop gennemstegt.

Jeg serverede cevapcici sammen med hjemmelavede pomfritter og råkost salat med revede gulerødder, æbler og appelsintern.





Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar