tirsdag den 11. februar 2014

Rødspætteruller med rejer og pikantost

Af alle de mange fisk min søde mand går og fanger, fik jeg forleden lavet nogle dejlig ruller, som vakte begejstring derhjemme...

Du skal bruge:
fiskefiletter af rødspætte
pikantost - gerne den fedtfattige
rejer
dild
lidt hvidvin
fløde/madlavningsfløde
salt og peber
citronskral fra en usprøjtet citron

Læg en rødspætte filet på et skærebrædt.

Smør fisken med et lag pikantost.

Læg en god dusk dild oven på.

Læg 7-8 rejer i midten .

Rul rødspættefiletten omkring rejerne og luk med en kødnål.

Rullerne sættes i et smurt ovnfast fad.

Hæld hvidvin over, så rullerne står med fødderne i hvidvin.

Drys med salt og peber og drys citronskal over.

Bag rullerne i ca. 15 minutter ved 200 grader i ovnen.

Hæld væden fra og spæd det op med lidt fløde - kog det eventuelt af i en gryde, så fløden tykner.

Server med ris og en god salat.








Ingen kommentarer:

Send en kommentar