tirsdag den 21. maj 2013

Græsk farsbrød

Græsk farsbrød er også en af de retter jeg har haft lavet gennem mange år - og opskriften stammer fra de gamle Karolinebøger.....bare tilpasset min måde at gøre det på ........

4 Portioner

1 dl løse ris
1½ dl vand
½ tsk groft salt
- eller alternativt en rest ris fra dagen før......

500g hakket svinekød
1 æg
1 dl mælk
1 stort fed hvidløg
1 lille fint hakket løg
1 tsk groft salt
friskkværnet peber

Fyld
1 stor dusk hakket frisk persille
100 g fetaost


Kom risene i kogende vand med salt. Rør rundt til vandet atter kommer i kog. Læg låg på og kog risene ved svag varme ca. 12 min. Tag gryden fra varmen og lad den stå endnu ca. 12 min.

Rør kød, æg, mælk, løg, hvidløg og krydderier til en fars. Tilsæt de kogte, let afkølede ris.

Klip eller hak persillen fint.

Bland persille og fetaosten - brug en gaffel til at mose fetaen med. 

Smør et ovnfast fad, og læg fars og fyld lagvis, så det danner et lille brød. Begynd og slut med et lag fars. 

Bag farsbrødet midt i ovnen ved 200 grader i 45 -minutter til 1 time

Serveres evt. med kartoffelbåde, Tzaziki og en god salat.

Farsbrødet smager også fantastisk koldt dagen efter på en skive rugbrød til frokost!







2 kommentarer:

  1. Græsk farsbrød holder max!

    SvarSlet
  2. Ja det er bestemt ikke at kimse af.....;-)

    SvarSlet