søndag den 17. marts 2013

Jordbærmuffins

Til vores brunch forleden lavede vi de her dejlige muffins.

Frostingen var både en hjemmelavet en af slagsen og en færdigkøbt importeret direkte fra Florida!

Til ca. 12 muffins

125 g smør
125 g sukker
2 æg
125 g mel
1½ tsk bagepulver
2 spsk mælk

frosne jordbær skåret i mindre stykker

Smørret smeltes og sukkeret tilsættes. Pisk æg i og pisk til det bliver tyk og sejt. Tilsæt mel, bagepulver og mælk.

Når dejen er ensartet vendes jordbærstykkerne i.

Dejen fordeles i muffinsforme og bages midt i ovnen ved 200 grader i ca. 15 minutter til de er hævede og gyldne.

Når kagerne er afkølede pynte de med jordbærfrosting.

Jeg havde i dagens anledning lavet små chokoladehjerter til at pynte med.

Hjemmelavet frosting
170 g smør (blødgjort)
1 1⁄2 dl flormelis
1 tsk vanille
2 dl Jordbær

Start med at purere jordbærene med en blender.

Skær det bløde smør i små stykker og rør til det er luftigt. Tilsæt flormelis og rør videre ved lav hastighed.

Tilsæt vanille og jordbærpuré og rør til blandingen er fin og glat. 











2 kommentarer:

  1. Super fine cupcakes. Får lyst til at løbe ud i køkkenet og bage nogle lige med det samme!
    Hvilken frosting kunne du bedst lide, den hjemmelavede eller den købte?
    MVH
    Ellen

    SvarSlet
  2. Hmm - jeg kunne bedst lide de hjemmelavede - jeg er ikke så meget til syntetisk jordbærsmag, men nu vi da vi lige havde været i Florida synes jeg og mine piger, at vi blev nødt til at have noget "autentisk" frosting med hjem fra "over there" og det var en god anledning at få det prøvet af!

    Tak for de fine ord!

    Hilsen Olga

    SvarSlet