søndag den 7. oktober 2012

Sirup til chai-latte

Min ældste datter er vild med chai-latte. Så hun ville gerne lave sin egen sirup, så chai-latten smagte så autentisk som muligt.

Hun brugte den her opskrift og det smagte rigtig dejligt!

Hun fandt den på The Vintage Hausfrau her

Vi lavede lidt om på krydderisammensætningen, så den kom til at se sådan her ud:


Du skal bruge:
2 tsk. stødt kardemomme
1 tsk stødte nelliker
1 tsk. stødt allehånde
1/2 revet muskatnød
10 små kanelstænger
20 hele stjerneanis
5 breve earl grey the
500 gram mørk muscovadosukker
10 dl vand
 
Alle krydderierne ristes på en varm pande. 

Derefter knuses krydderierne groft, og bagefter kommes de i en gryde med vand og sukker.

Lad siruppen simre i 15 minutter og tilsæt teen.

Lad hele blandingen simre i 10 minutter-

Si the og krydderier fra. Hæld væsken tilbage i gryden, og lad siruppen simre videre til en tynd sirup. 

Det kan godt tage noget tid, så hav tålmodighed, og rør godt rundt ind i mellem.

Siruppen hældes på et sylteglas eller en glasflaske og opbevares i køleskabet.

Når du skal lave Chai-latte skal du bruge et glas varmt, pisket mælk og ca. 2 spsk. sirup, alt efter smag.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar