Den her opskrift er med inspiration fra bogen Suveræn Sommer.
Jeg har tilføjet lidt olie til dejen, så den minder lidt mere om det jeg plejer at lave....
Det der er så dejligt ved den her opskrift er, at pizzadejen er flydende og meget nem at have med at gøre - man skla altså ikke stå og rulle dejen ud - bare "klaske" den på med fingrene go de smager rigtig godt.
Fyldet er jo helt op til en selv, alt efter hvad man har lyst til at lægge på.
Til 16 små pizzaer
25 g gær
5 dl lunkent vand
1½ tsk salt
200 g groft mel - jeg brugte fuldkornsspeltmel
400 g hvedemel - gerne durum
3 spsk olie
Gæren opløses i vandet og mel, olie og salt blandes i dejen. Dejen æltes med dejkroge på røremaskinen til en ensartet masse og hæver tildækket et lunt sted i minimum 1 time.
dejen smøres ud på et stykke bagepapir i ca. 1 cm tykt lag i en valgfri størrelse. - brug hænderne som er dyppet i koldt vand. Dryp lidt olie over, så er dejen klar til topping.
tomatsauce:
1 dåse koncentreret tomapuré - 70 g
1 presset fed hvidløg
lidt sukker
1 tsk soya
lidt sød chilisauce
1 tsk tørret oregano
½ tsk tørret basilikum
½ tsk tørret timian
salt og peber
Det hele røres sammen til en ensartet masse som kan smøres på dejen, på de pizzaer, der skal have tomat som underlag.
Fyldet kan være:
kartofler og rosmarin
auberginer og pinjekerner
skinke og svampe - eller ananas
peperoni og peberfrugter
serranskinke og gorgonzola
Revet ost
- og ja kun fantasien sætter grænser.....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar