lørdag den 3. marts 2012

Drømmekage fra Brovst

Ja så kommer en af de gamle klassikere. Det er en kage vi altid vender tilbage til, den er altid god i en håndevending og ikke mindst smager den jo fantastisk....

Drømmekage til en stor bradepande med låg

250 g mel
50 g margarine
300 g sukker
3 æg
3 tsk bagepulver
1 tsk vanille
2 dl mælk

Fyld
125 g margarine
100 g kokosmel
250 g brun farin
½ dl mælk

Æg og sukker piskes hvidt og skummende - og tykt over vandbad.

Mælk og margarine koges.

Massen tages væk fra varmen. Mel bagepulver og vanille vendes forsigtigt i med en dejskraber.

Den kogende mælk og margarine vendes i og dejen blandes forsigtigt til en ensartet masse.

Dejen hældes i en smurt bradepande og bages på midterste rille ved 200 grader i 20 minutter.

Imens smeltes alle ingredienserne til fyldet i en gryde.

Når kagen er bagt færdig fordeles fyldet over kagen og den sættes tilbage i ovnen og bager i 5 - 10 minutter ved 220 grader til kokosmassen er sprød og gylden.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar