Så fik jeg lavet stuvet spidskål. Jeg har længe villet lave det - en af mine kollegaer taler så varmt for det - og det smagte da også dejligt!
Til 5 personer
1 helt spidskål
salt og vand
30 g smør
3 spsk mel
2 dl suppe - fra hvidkålen og 1½ dl mælk
salt og peber
lidt frisk hakket persille
Spidskålen snittes i tynde strimler, som koges i 3 minutter i det slate vand.
Når kålen er koget hældes vandet fra i en skål og kålen drypper af. Mens den ligger og køler lidt af laves stuvningen.
Smørret smeltes og melet tilsættes til en melbolle. Bollen spædes op med kogevandet fra kålen og mælken. Smages til med salt og peber.
Den afkølede spidskål tilsættes stuvningen.
Jeg serverde den sammen med ovnbagte frikadeller, friske gulerødder, kartoffelbåde og bagte græskar til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar