tirsdag den 25. oktober 2011

Spaghetti med kødboller - Lady og Vagabondens livret

Det her er en klassiker i det italienske køkken og den smager altså bare fantastisk!

Jeg har en lignende opskrift på min blog, men den her har faktisk nogle lidt bedre kødboller, der hænger bedre sammen i farsen.

Til kødbollerne skal du bruge:
500 g hakket oksekød
2 skiver afskorpet franskbrød i små tern
salt og peber
2 fed hvidløg
1 tsk tørret oregano
2 spsk bredbladet persille
1 æg
3/4 dl mælk
fedtstof til stegning

Tomatsauce:
1 lille løg i tern
1 fed hvidløg
2 dåser hakkede og flåede tomater
1 spsk sukker
1 maggiterning
1 spsk balsamico
salt og peber
1 håndfuld frisk basilikum + lidt ekstra til pynt
lidt margarine
Spaghetti


Farsen røres sammen med alle ingredienserne og stilles til at hvile i minimum ½ time i køleskabet.

Af farsen steges en masse små kødboller på en pande med lidt fedtstof.

Til tomatsaucen svitses løg og hvidløg i lidt margarine.

De hakkede og flåede tomater tilsættes og alle krydderierne tilsættes. Saucen simrer i ca. 15 min.

Spaghettien koges efter kogeanvisningen.

Det hele anrettes i et fad og pyntes med frisk basilikum.

Server frisk revet parmesan til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar