fredag den 30. september 2011

"Cupcake" i microovnen

Den her opskrift er inspireret af de mange opskrifter der ligger rúndt på de forskellige blogs - nemlig en kage i microbølgeovnen.

Min yngste datter trængte forleden desperat til chokoladekage, så nu måtte det prøves.

I en stor kop der kan tåle at komme i microovnen blandes:

4 spsk mel
2 spsk sukker
2 spsk kakao
½ tsk bagepulver

derefter:
1 æg
3 spsk mælk
3 spsk flydende margarine

Det hele blandes til en ensartet masse.

Koppen sættes i microovnen i 3 minutter på fuld styrke 900 watt - kagen hæver ud over kanten.

Lad kagen køle lidt af i koppen og vend den derefter ud på tallerkenen.

Jeg skar den i skiver ca. 2½ cm og pyntede med lidt kakaoglasur.

En god kage i en håndevending og til at stille den lækre sult..



4 kommentarer:

  1. Hej - ser indbydende og nemt ud :-) mener du godt nok 2 spsk sukker 2 gange, eller skulle der stå kakao/chokolade ved den ene??

    SvarSlet
  2. Det er selvfølgelig kako ved den ene - tak - det retter jeg med det samme...;.)

    SvarSlet
  3. Jeg har lige prøvet at lave den men den blev helt svampet og lysbrun og smagte lidt som en vaffel. Skete det også for dig?

    SvarSlet
  4. Nej min blev som du kan se på billedet - lige som en rigtig chokoladekage. Du skal huske at bruge rigtig kakao og ikke det der pulver man kan opløse i mælk.....

    SvarSlet