tirsdag den 18. januar 2011

Grovboller med æbler

50 gær
3½ dl vand
1½ dl a38
1 æg
1 spsk honning
1 tsk salt
½ dl olie
2 revede æbler - med skal
150 g fuldkornsspeltmel
150 g 3 kornsblanding
400 g hvedemel

Gæren opløses i det lunkne vand og resten af de våde ingredienser tilsættes. Korn, mel og salt røres i. Dejen skal hænge sammen men stadig være klæg.

Når jeg skal skynde mig hæver jeg dejen i microovnen, med et fantastisk resultat. - Dejen får 1 min ved 660 w og står så i min. 10 min, men selvfølgelig gerne længere.

Bollerne sættes på et bagepapir med en ske, der hele tiden dyppes i varmt vand.

Bages i ovnen ved 225 grader i 20 min til de er gyldne.

Bollerne får en dejlig svampet og lidt syrlig smag af æblerne.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar