Til 6 personer
500 g pasta fuglereder
500 g bøfstrimler
100 g babysalat
200 g champignon
3 dl piskefløde
1 lille løg
50 g gorgonzola
lidt smør
½ hønseboullionterning
frisk kværnet peber
Marinade til kødet:
1 spsk soya
1 spsk rødvin
1 tsk sød soya
1 spsk olie
½ tsk salt
1 presset fed hvidløg
Kødet marineres i min. ½ time før det skal steges.
Champignonerne skæres i skiver og løget i tern. Løget steges i smørret til det er gennemsigtigt og så tilsættes champignonerne. Når der er kommet væske ud af svampene tilsættes fløden og gorgonzolaen og når sovsen er blevet tyk tilsættes hønseboullion og peber.
Pastaen koges al dente i letsaltet vand.
Kødet steges på panden til det lige akkurat er blevet brunet - det må gerne være lidt rødt inden i.
Anrettes på tallerkener og serveres med frisk revet parmesan eller parmesanflager.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar