Pastadej:
600 g italinesk hvedemel tipo 00
6 hele æg
Melet lægges i en bunke på bordet og der laves i fordybning i. Æggene slås i et ad gangen og piskes i dejen med en gaffel. Når alle æg er i, æltes dejen til en fast masse. Dejen æltes godt - strækkes og foldes til den er lækker og smidig.
Hviler ½ time tildækket i køleskab.
Fyld:
500 g frisk spinat
200 g ricotta
6 spsk revet parmesan ost
4 spsk pesto Se opskrift under tilbehør
1 spsk rasp
2 æggeblommer
lidt revet muskatnød
salt og peber
Spinaten dampes og afkøles. Når den er afkølet hakkes den fint og blandes med resten af ingredienserne.
Pastadejen rulles til tynde plader på en pastamaskine. - Det kan også gøres i hånden, men det bliver hurtigt hårdt.
Hvis man har ravioli tilbehør til pastamaskinen sættes det på og raviolierne laves med fyldet. Hvis man vil lave dem i hånden, lægger man klatter af fyldet på pastapladerne med en god afstand. Så pensles der med æg rundt om klatterne og en pastaplade lægges ovenpå. Tryk godt sammen, der hvor der er penslet med æg og skær raviolierne ud med et klejnehjul.
Raviolierne lægges på noget bagepapir enkeltvis og tørrer indtil de skal koges.
Koges i letsaltet vand i 6 - 7 min - de skal være al dente.
Serveres evt. med svampesauce - Se opskrift under tilbehør
Ingen kommentarer:
Send en kommentar