De jeg havde tøsemiddag besluttede jeg at lave denne dejlige tunge chokolade mousse kage. - Den er super simpel, og giver et fantastisk syndigt resultat.... :-)
Til omkring 10 personer
200 g mørk chokolade
200 g smør
200 g sukker
120 g pasteuriseret æggeblommer
160 g pasteuriseret æggehvider
Smelt chokolade og smør i en skål over vandbad.
Pisk æggeblommer og 2/3 af sukkeret luftigt i en anden skål.
Rør forsigtigt chokoladeblandingen i æggesnapsen.
Pisk æggehviderne stive i en tredje skål og bland resten af sukkeret i undervejs.
Vend de piskede hvider i chokoladeblandingen.
Smør en springform og fordel halvdelen af moussen i formen.
Bag den ved 175 grader i cirka 25 minutter.
Stil resten af moussen på køl imens.
Lad den bagte bund køle af og fordel resten af moussen oven på bunden.
Stil den færdige kage tilbage i køleskabet og lad den tække natten over.
Løs kagen fra kanten og bunden med en kniv.
Pynt den med chokoladespåner og friske bær.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar