søndag den 9. juni 2013

Grillet laks med tomat topping

Vi skulle grille laks forleden dag. Jeg lavede så den her dejlige tomattopping som jeg blev inspireret af på aktivtræning.dk. Jeg har dog lavet om på sammensætningen og krydderitilsætningen, så den er blevet a la Olga.

Toppingen giver en rigtig dejlig smag til laksen og giver den et meget sommerligt præg.

Til 5 personer
4 laksestykker
3 skiver daggammelt brød i små tern
1 håndfuld pinjekerner
1 lille bundt basilikum
2 store fint hakkede tomater
2  finthakkede forårsløg
2fed presset hvidløg
saften af 1 citron
2 spsk olie
3 dl cremefraiche
finthakket dild, persille og purløg
Små nye kartofler
Salt og peber


Hak brødet fint, og bland det med tomat, pinjekerner, basilikum, citronsaft, olie, forårsløg, hvidløg samt salt og peber. 

Rør det hele til en tyk masse. Læg laksen på et stykke tyk staniol og læg tomattoppingen ud over hele laksens kødside.

Varm grillen rigtig godt op, og læg laksen på grille - den skal nu have ca. 20-30 minutter ved jævn indirekte varme -_altså ingen direkte varme kul under laksesiden.

Lav imens krydderurtesaucen ved at blande finthakket krydderurter med cremefraiche, lidt citronsaft samt salt og peber.

Kog til sidst de nye kartofler, så de stadig har bid, og servér dem og saucen til laksesiden.






4 kommentarer:

  1. Hej Olga.
    Skulle lige finde noget med laksestykker---bum, frem kom Olga.---Jeg havde ikke lige noget hvidt brød, tog ristet rugbrød i fine tern----det var så super---du er skide god. Min mand så sur ud da han så,øv,laks til grillen. Han måtte ta`det i sig igen---han var helt vild. Jeg vil bruge laksen til forret---til sommerfest---1000 tak, super---Love Lene.

    SvarSlet
  2. Hej Lene!
    Super dejligt at du kunne bruge opskriften - jeg synes også at den er yderst lækker....

    Fedt at den kan bruges til sommerfesten og det lyder også rigtig godt med rugbrødstern - der opfandt du lige en spændende variant!

    Tak for de søde ord og god fornøjelse med sommerfesten!

    Hilsen Olga

    SvarSlet
  3. Hey Olga

    Kan din ret også laves i en almindelig ovn? har lavet den flere gange på grillen, den er mums :-) så tak for den

    hilsen

    Alice

    SvarSlet
  4. Hej Alice - ja det kan den sagtens. Bare sørg for en forvarmet ovn - bag i ca. 20 minutter og giv evt. Lidt grill til sidst så den bliver spød oven på 😊
    Hilsen Olga

    SvarSlet