fredag den 28. september 2012

Græskarsuppe med porrer

Vi skulle prøve en græskarsuppe hjemme hos os. Min yngste datter har længe spurgt om vi ikke kunne lave græskarsuppe og nu er det jo efterår og tid til supper, så det gjorde vi...

Jeg kom porrer i, da jeg havde nogle flotte af slagens og jeg elsker smagen af porre i supper.

1 hokkaidogræskar ca. 1 kg
2 store porrer
1 fed hvidløg
lidt smør - 2 spsk
citronsaft af en halv citron
1 spsk sød chilisauce
1 liter hønseboullion - evt. 1 liter vand og 2 hønseboulliontern
1 spsk æbleeddike
lidt fløde - kan sagtens undværes

Porrer og hvidløg skæres i tynde skiver og svitses i smørret i en gryde - det skal ikke brunes, men varmes og blive klart.



Hokkaidoen skrælles og renses for indmad. Græskarkødet skæres i tern, som derefter svitses sammen med porrene i ca 5 minutter.

Hønseboullion og chilisauce hældes henover grøntsagerne og det hele koger i ca. 15 minutter til græskarret er mørt.



Suppen pureres med en stavblender og når den er helt jævn og uden klumper tilsættes fløden. Derefter tilsættes citronsaft, æbleeddike og den smages til med salt og peber.

Jeg serverede den med hjemmelavede brødkruttoner - et godt brød kan også sagtens bruges.





Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar