onsdag den 29. august 2012

Chokoladeroulade med smørcreme

Og så blev det også til denne skønne roulade.......



Sukkerbrødsbunde:
3 æg
125 g sukker
1 spsk vand
50 g mel
50 g kartoffelmel
½ tsk hjortetakssalt
3 spsk kakao

½ pose creme pulver - eller en god kagecreme, alt efter hvor travlt man har
2½ dl skummetmælk
125 g smør

1 spsk vanille

Cremepulveret piske i et minut med mælken og smørret og vanillien piskes i. Derefter stilles cremen på køl i ca. 20 minutter.

Æggene piskes luftige med sukkeret og vandet piskes i.

Mel, kartoffelmel, kakao og hjortetakssalt vendes i æggemassen med en dejskraber, til dejen er luftig og glat.

Dejen hældes ud på et stykke bagepapir i en aflang firkant.

Bages ved 225 grader i 5 minutter - den skal lige akkurat være bagt.

Et stykke bagepapir drysses med sukker og den færdigbagte kagebund vendes med det sammen over på bagepapiret, hvor den stilles til afkøling.

Når bunden er afkølet smøres smørcremen ud over den og rouladen rulles stramt sammen på den lange led.

Sættes i køleskab i 1 times tid eller gerne til næste dag.






2 kommentarer:

  1. Elendig tyndtflydende "smørcreme" det var første, sidste og eneste gang jeg afprøver Olgas mad"kunst" tihi
    I øvrigt består en smørcreme af flormelis og smør, og har absolut intet med kagecreme at gøre. Opskriften er slet ikke gennemprøvet!

    SvarSlet
  2. Kære Rikke - måske er det din egen kogekunst der ikke er helt optimal - eftersom resultatet for mig var fremragende. - og som du kan se på billedet - jo den er prøvet og med et godt resultat....

    Smørcreme kan forefindes i flere varianter - du kunne jo bare have valgt ikke at bruge denne opskrift, hvis du ikke mener at den er "rigtig"....

    SvarSlet