tirsdag den 29. november 2011

Kyllingelår i kokos/peanutbuttersauce

En ret der er hurtig at tilberede og som passer sig selv i ovnen.

Smager rigtig godt med jasminris til....

Til 6 personer
12 kyllingelår
1 fed hvidløg
salt og peber lidt fedtstof til panden

saucen:
1 dåse kokosmælk 400 ml
3 spsk peanutbutter
1 spsk sød chilisauce
½ tsk stødt ingefær
1 spsk soya
½ spsk sødsoya
1 dl vand
2 fed hvidløg
frisk kværnet peber
1 smuldret hønseboullionterning
1 gul snack peber
1 rød snack peber

Tilbehør:
Jasminris.

Kyllingelårene steges i fedtstof og hvidløg i ca 10 minutter til de begynder at tage lidt farve.

Alle ingredienserne til saucen blandes i en skål.

Peberfrugterne skæres i mindre strimler.

Peberfrugterne lægges i et smurt ovnfast fad og kyllingelårene lægges oven på. Saucen hældes over.

Sættes i ovnen ved 200 grader i 45 minutter til en time.

Til kyllingelårene serverede jeg jasminris.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar