Til jul fik min mand en kæmpe bog i julegave af Sehested Group om restauranten Bistro Boheme - Thøstensens klassikere.
I den fandt jeg en opskrift på den ypperligste måde at lave pommes frites på - vil bare lige advare, man skal have MASSER af tid og tålmodighed, MEN det bliver nogle yderst lækre pommes frites.
Jeg er dog lidt i tvivl om, hvad jeg mener om det hele. Jeg er ikke i tvivl om, at det var nogle skønne pommes frites og det var helt sikkert meget delikat, meeeen hvis jeg serverede dem for nogen, som ikke vidste hvordan processen havde været, så tror jeg ikke at de ville opdage det delikate, men "bare" antage at det var "helt almindelige" pommes frites. Det jeg egentlig vil sig er, at jeg synes at de var superlækre og skønne, men at det var MEGET lang tid at bruge på det.
2 uger før du skal lave dine pommes frites lægger du kartoflerne i en sort - ikke gennemsigtig pose på et koldt sted - mine røg i grøntsagsskuffen i køleskabet.
Efter 2 uger tager du dem ud og skræller dem og lægger dem i koldt vand og trækker til næste dag.
Derefter skæres de til pommes frites og så skal de lige trække 1 døgn mere i koldt vand - skift gerne vandet et par gange.
NU er de så ved at være klar til friturestegning.
Hæld vandet fra kartoflerne og dup dem tørre i et rent viskestykke.
Varm olien op til 150 grader og kog fritterne til de er møre, men uden at de tager farve. Tag dem op lad dem ligge på noget fedtsugende papir.
Inden de skal serveres skal de koges til de har farve - denne gang skal olien syde omkring en tændstik inden kartoflerne lægges i.
Jeg foretog hele proceduren i en almindelig gryde med friture olie og puha det var en langsommelig process - jeg ved ikke om det vil gå hurtigere i en friturekoger, men sådan en ejer jeg ikke.
Når fritterne er gyldne og sprøde tages de op af olien og trækker igen på noget fedtsugende papir (køkkenrulle).
Og NU er der så friskkogte pommes frites, som lige skal drysses med salt inden servering.
forstår ikke det med de 14 dage i grøntsagsskuffen, jeg laver dem kogt af 2 omgange som du første gang når jeg har tid anden gang ved servering, de bliver superlækre og sprøde
SvarSletNej nu fulgte jeg bare opskriften - jeg går ud fra at det er for at de bliver "gamle"og mere faste i den process. Men det er da helt sikkert også den del af processen ser hurtigst kan skæres fra :-)
SvarSletHilsen Olga